Overvågning får Wammen til at lukke i

Forsvarsminister Nicolai Wammen blander sig nu også i overvågningsdebatten. Men han efterlader sig flere spørgsmål end svar.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne kan ikke få et svar fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) på, om fremmede efterretningstjenester efter aftale lovligt kan overvåge danskerne. På trods af omfattende kritik fra blandt andre Tysklands kansler, Angela Merkel, af især den amerikanske efterretningstjeneste NSAs metoder, stoler Forsvarets Efterretningstjenestes øverste politiske chef fortsat på amerikanerne. Det er ikke naivt af regeringen, fastslår han.

Foregår der lovlig amerikansk overvågning af danskerne?

»Vi samarbejder med andre landes tjenester. Jeg kan ikke gå ind i en debat om det præcise samarbejde. Men det foregår efter gældende dansk lovgivning, og sådan skal det naturligvis også være. Vi har ikke nogen informationer om, at USA driver ulovlig efterretningstjeneste i Danmark.«

Så spørger jeg igen: Foregår der lovlig amerikansk efterretningsvirksomhed i Danmark?

»Jeg vil ikke gå ind at kommentere konkrete samarbejder, der er mellem de danske efterretningstjenester og de amerikanske efterretningstjenester.«

Det vil sige, at der godt kan ligge for eksempel en politisk aftale, som betyder, at overvågning foretaget af amerikanerne i Danmark er lovlig?

»De danske tjenester skal opfylde dansk lovgivning for at kunne lave overvågning i Danmark. Det vil sige, at udgangspunktet er retsplejeloven, og at man skal have en dommerkendelse for at udføre det. Det er et retssamfund, vi bor i. Derfor er der også klare regler for efterretningstjenesternes arbejde.«

Men kan du love danskerne, at deres private data ikke videregives til efterretningstjenester som for eksempel NSA uden en dommerkendelse?

»Det er helt klart, at lovgivningen gælder for både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE): At man selvfølgelig skal overholde dansk lov. De regler, der gælder for dansk indhentning af efterretninger, står krystalklart. Vi har ingen oplysninger, der tyder på, at NSA eller andre amerikanske efterretningstjenester laver ulovlig efterretningsindhentning i Danmark.«

Regeringen er ikke naiv

Har I da taget nogle ekstra skridt for at finde ud af, at det rent faktisk forholder sig sådan? Eller er det bare jeres forventning?

»Jeg kan ikke gå ind i en nærmere diskussion af det. Men der er ikke noget, der giver anledning til at tro, at USA skulle drive ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Det er den klare melding fra begge vores efterretningstjenester.«


Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, sagde i denne uge til Berlingske, at den efterretning, som FE bedriver i visse lande, ofte vil blive betragtet som ulovlig i det land, hvor det foregår. Hvorfor skulle amerikanerne ikke gøre det tilsvarende i Danmark?

»Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med amerikanerne.«

Tyskerne fandt efterretninger, der viste, at kansler Angela Merkels telefon blev aflyttet af amerikanerne. Er det ikke naivt at tro, at de ikke gør det samme mod statsminister Helle Thorning-Schmidt eller andre fremtrædende personer i Danmark?

»Jeg tror bestemt ikke, man kan beskylde hverken regeringen eller Danmark for at være naive, når det gælder spionage mod danske interesser. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i de facts, vi kender, og ikke hvad der er af diskussioner i andre lande.«

De tyske myndigheder havde heller ikke nogen grund til at tro, at Merkel blev overvåget, før det kom frem i NSA-papirerne. Journalisten Glenn Greenwald har bebudet i Berlingske, at der også er informationer om Danmark. Er du bekymret for, hvad der står i de papirer?

»Jeg bruger ikke mit liv som forsvarsminister på at være bekymret for, hvad journalister måtte skrive en gang i fremtiden. Jeg forholder mig til fakta.«

Det er blevet beskrevet i disse papirer, at Danmark indgår i et samarbejde med NSA kaldet de »ni øjne«. Ved du, hvad samarbejdet består af?

»Jeg har set, at det har været omtalt i pressen. Men jeg er desværre ikke i en situation, hvor jeg går ind og kommenterer oplysninger om forskellige efterretningssamarbejder.«

Kan du forstå, hvis læserne undrer sig over, at du gentager det samme svar igen og igen? Altså at når vi spørger til »lovlig« efterretningsvirksomhed, så svarer du, at der ikke sker »ulovlig« overvågning?

»Man skal huske på, at når det gælder efterretningsvirksomhed, må det i sagens natur være omgærdet af stor fortrolighed. Hvis vi slår op på Christiansborgs dør, hvad det er for et samarbejde, vi har med forskellige landes efterretningstjenester, lukker det samarbejde fem minutter efter. Og det er vigtigt for Danmark, at vi har et tæt samarbejde med andre landes efterretningstjenester, fordi vi er et lille land, som har brug for, at andre lande får oplysninger, blandt andet om at nogle kunne planlægge terrorangreb mod Danmark.«

Loven åbner mulighed for et samarbejde

På Christiansborg savner regeringens parlamentariske grundlag klare svar fra forsvarsministeren. Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, mener, at Wammens udtalelser kan være med til at skabe utryghed i den danske befolkning med sin »udenomssnak«.

»Det skaber mistillid, når man ikke kan få klare svar. Det burde ikke være umuligt at fortælle, hvad man har lavet af aftaler, om ikke andet så på et overordnet niveau. Det bekymrer mig, at det ikke kan lade sig gøre,« siger Nikolaj Villumsen.

Han mener ikke, at forsvarsministeren kan dække sig ind under præmissen om, at efterretningstjenesterne skal kunne agere i et lukket rum for at udføre et effektivt stykke arbejde.

»Wammen bør kunne klarlægge, hvordan samarbejdet mellem den danske og den amerikanske efterretningstjeneste foregår, og om de har fået lov til at kigge med herhjemme. Det har vi krav på som borgere, så vi kan have en åben diskussion af, om det er acceptabelt,« siger han.


Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at forsvarsministerens svar mest af alt bidrager til forvirringen om graden af overvågning i de små hjem.

»Jeg har selvfølgelig forståelse for, at man ikke kan offentliggøre vores samarbejde med andre efterretningstjenester, men når ministeren svarer så kafkask på spørgsmålene, er han med til at give et indtryk af en masse ting, som måske ikke er afspejlet i virkeligheden,« siger Karsten Lauritzen.

Han undrer sig over, at regeringen ikke vil tale om udbredelsen af »lovlig« overvågning i Danmark og opfordrer regeringen til åbent at erkende, at loven åbner for omfattende overvågning af danskerne.

»De svarer, som de gør, fordi de ikke vil erkende, at der er meget, meget vide rammer for lovlig overvågning af danskerne og meget vide rammer for samarbejde med andre efterretningstjenester. Det synes vi i Venstre, at man bør erkende. Det giver lovgivningen mulighed for. Det har vi stemt for. Det er sådan, det er. Det virker, som om man ikke vil have den sandhed frem, og at man er bange for, hvad der så sker,« siger Karsten Lauritzen.

Han mener sagtens, at gældende dansk lov kan rumme en aftale med NSA:

»Jeg har ikke kendskab til nogen aftale, men sådan som jeg læser loven, kan det sagtens være en mulighed. Det har vi heller ikke noget imod i Venstre.«

Nicolai Wammen mener derimod, at hele Venstres tilgang til diskussionen er »tåkrummende pinlig«.

»Venstre prøver at score nogle billige, indenrigspolitiske point på en sag, der dybest set handler om at beskytte Danmarks sikkerhed.«