OVERBLIK: Tre knaster i finanslovsforhandlingerne

Regeringen i skikkelse af finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede onsdag sit finanslovsforslag.

Finansminister Nicolai Wammen (S) taler med pressen efter pressemødet, hvor han præsenterede regeringens finanslovforslag for 2020, i Finansministeriet onsdag den 2. oktober 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Snart begynder forhandlingerne om næste års finanslov.

Her vil der blive taget udgangspunkt i regeringens forslag til en finanslov, som blev præsenteret onsdag.

S-regeringen ventes at få en finanslov på plads med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten.

Her er tre knaster i forhandlingerne:

Minimumsnormeringer:

Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver bliver ikke fuldt indført med regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

I finanslovsforslaget har regeringen afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.

Det er ikke godt nok, mener regeringens støttepartier.

»Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal i gang med at imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer,« siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Pernille Skipper, Enhedslisten politiske ordfører, tilføjer:

»Det er uacceptabelt, at minimumsnormeringerne og den øvrige velfærd er puttet ind i en pulje, der åbenlyst ikke har plads til at sikre den samlede velfærd og sikre den grønne omstilling.«

Klima:

Socialdemokratiet og de tre støttepartier blev i det såkaldte forståelsespapir mellem parterne enige om en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

Regeringen vil blandt andet afsætte en milliard kroner til ny grøn forskning.

Det kræver en mere ambitiøs regering, mener De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen.

»Vi vil have en reel CO2-reduktion, også på den første finanslov. Den skal være den grønneste til dato. Så der skal ske mere der,« siger hun.

Uddannelsesloftet:

I forståelsespapiret står der, at »en ny regering vil også afskaffe uddannelsesloftet«.

Det omdiskuterede loft betyder, at alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse. Men loftet står ikke til at blive afskaffet i første omgang.

»Jeg er noget overrasket over, at socialdemokraterne ikke afskaffer uddannelsesloftet, det var en klar aftale, et løfte fra alle. Og nu skal vi ind og kæmpe for det,« siger politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

/ritzau/