Regeringen præsenterer i dag sin længe ventede uddannelsesreform.
Tidligere har blandt andre uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) løftet lidt af sløret for, hvad der lægges op til, herunder blandt andet en halvering af længden på en række kandidatuddannelser, flere engelsksprogede uddannelser og flere erhvervskandidatuddannelser.
Herunder kan du få det hurtige overblik over, hvordan regeringen agter at reformere uddannelsessektoren.
Kandidatuddannelsernes længde
Op mod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser skal forkortes til ét og et kvart år, så det tager to semestre og afsluttes med en opgave, der skrives hen over sommeren.
Hvilke uddannelser, der skal forkortes, skal et udvalg bestående af universitetsfolk, studerende og erhvervsliv finde ud af. Størstedelen af uddannelserne skal dog findes på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.
Omvendt skal fem procent af kandidatuddannelserne forlænges, så de tager tre år i stedet for to år.
2.500 nye engelsksprogede studiepladser
SVM-regeringen lægger op til, at universiteterne fra 2029 kan oprette 2.500 nye engelsksprogede studiepladser.
Flere erhvervskandidatuddannelser
Regeringen vil skue markant op for antallet af erhvervskandidatuddannelser. I dag er der omkring 50 af slagsen, og fremover skal 5.000 studerende hvert år begynde på en erhvervskandidatuddannelse. Heraf skal halvdelen foregå på engelsk.
Kvaliteten
Ifølge regeringen er der tale om en investering i kvaliteten. Der skal være flere ugentlige undervisningstimer og mere vejledning og feedback.
Økonomien
Ifølge regeringen vil samtlige 950 millioner kroner, som reformen frigiver, blive ført tilbage til universiteterne. Derudover skal reformen skabe et provenu på 1,35 milliarder kroner, som regeringen vil prioritere til børn, unge og uddannelse.
Arbejdsudbud
Ifølge økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) skal reformen også være med til at øge arbejdsudbuddet med omtrent 6.000.
Opdateres ...
