OVERBLIK: Sådan vil kommission reformere det danske uddannelsessystem

Regeringens reformkommission foreslår en række store ændringer i uddannelsessystemet. Derudover vil den gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag lige før middag præsenterede regeringens reformkommission rapporten »Nye Reformveje 1«, der indeholdt en række anbefalinger til, hvordan man kan øge produktiviteten i Danmark.

Det var den anden af fire rapporter, og den handlede i høj grad om uddannelsessystemet, hvorfor pressemødet blev afholdt på IT-Universitetet i København. Kommissionen varslede yderligere to rapporter til efteråret.

Her er anbefalingerne:

Nye kandidatuddannelser:
Mange studerende ender med at blive for specialiserede og fastlåste i det, de har studeret, snarere end at være attraktive for erhvervslivet.

Derfor skal der oprettes en ny etårig kandidatuddannelse, som skal være mere orienteret mod de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet. Derudover skal der være bedre mulighed for at studere på deltid, så man kan studere, parallelt med at man opbygger eller opretholder en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Gratis voksen- og efteruddannelse:
I øjeblikket begrænses danskernes muligheder for at uddanne sig hele livet igennem, men det skal der laves om på, mener kommissionen. Derfor skal alle have mulighed for gratis at studere eller efteruddanne sig hele livet.

SU skal omlægges til lån:
SU på kandidatuddannelser ender ifølge kommissionen med at bidrage til social skævhed, idet det i høj grad er dem, som tjener mest i løbet af livet, der får gavn af SUen på kandidatniveau.

Derfor vil kommissionen omlægge SU på kandidaten til lån på op til 12.500 kroner om måneden. Pengene, som statskassen sparer, skal i stedet gå til øge kvaliteten af uddannelserne.

Tilskud til produktive uddannelser skal øges:
Kommissionen ønsker hæve det tilskud, som universiteter får pr. studerende. Derudover anbefaler kommissionen at øge tilskuddet, alt efter hvor mange studerende der kommer i job fra et studie.

Nyt optagelsessystem:
Kommissionen vil indføre et maksimalt karaktersnit på 9 til de videregående uddannelser for at gøre op med karakterræset i gymnasiet. Er der flere ansøgere end pladser på et studie, må man så finde en anden måde at fordele eleverne på, lyder det.

Faglærte og ufaglærte skal med:
For få lavtuddannede uddanner sig, og det ender med at forfølge dem på forskellige måder hele vejen gennem livet.

Derfor anbefaler kommissionen, at der skabes bedre overblik over efteruddannelser, bedre forståelse og accept af kompetencer, der er opnået via erhvervserfaring og mulighed for at få eksempelvis svendebrev via en prøve i et fag, som en ufaglært allerede har kompetencer inden for.

Mindre bureaukrati for erhvervslivet:
Kommissionen vurderer, at særligt små danske virksomheder bruger for mange penge og ressourcer på lovpligtige indberetninger og lignende. Det sænker produktiviteten, fordi det gør det kompliceret at starte og drive en ny eller lille virksomhed.

Derfor skal bureaukratiet for erhvervslivet mindskes, anbefaler kommissionen.

Ikke en spareøvelse

Reformkommissionens anbefalinger vil ifølge kommissionsformand Nina Smith resultere i et mere fleksibelt uddannelsessystem, som i fremtiden vil medføre mere og bedre uddannelse.

»Ikke mindre og dårligere uddannelse, hvis nogen skulle få den dumme idé at tro det,« sagde Nina Smith og fortsatte:

»Dette her er en investeringsøvelse, ikke en spareøvelse.«