OVERBLIK: Sådan fordeles pengene på næste års finanslov

Pensionisters økonomi, sundhedsområdet og sikkerhed er blandt de prioriterede områder for næste års finanslov. Derudover er regeringen og DF blevet enige om flere udlændingestramninger.

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag eftermiddag blevet enige om en finanslov for næste år og en række stramninger på udlændingeområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Regeringen og Dansk Folkeparti har fredag eftermiddag indgået en aftale om næste års finanslov samt en aftale om en række udlændingestramninger.

Ifølge regeringen er der afsat cirka 3 mia. kr. over de næste fire år til bedre sundhed og psykiatri, styrket ældrepleje og initiativer for børn i sårbare familier.

Her er nogle af væsentligste punkter i finansloven for næste år:

Ældre:

Folkepensionens grundbeløb stiger i 2019, og fra 2020 skal den følge lønudviklingen, fordi pensionister ikke længere skal betale til satspuljen, der afskaffes.

Fradraget for at have en arbejdsindkomst og modregningsreglerne lempes, så nogle pensionister får et større råderum.

Grænsekontrol

Der er sat penge af til at forlænge den midlertidige grænsekontrol.

Afgifts- og skattelettelser

Cirka 500 millioner kroner årligt sættes af til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet.

Satspulje

Forliget om satspuljen opsiges med virkning fra næste valg. I stedet afsættes et beløb til socialområdet.

Sikkerhed

Der prioriteres en øget politiindsats og toldindsats mod udrejsende kriminelle ved de danske grænser og i lufthavne.

Samtidig styrkes bagmandspolitiets indsats i forhold til bekæmpelse af hvidvask.

Sundhed

Ingen egenbetaling på kommunale akutpladser, nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling og en styrket indsats over for fødselsdepressioner er blandt initiativerne.

Psykiatri

Der afsættes penge til opkvalificering af sengepladser i voksenpsykiatrien og intensive børne- og ungdomspsykiatriske teams.

Klima

Der gennemføres en række indsatser, som vil føre til bedre luftkvalitet, mindre klimabelastning, bedre natur og renere miljø.

Kilde: Ritzau og Finansministeriet