Sent onsdag aften er alle Folketingets partier blevet enige om en udvidelse af genåbningens anden fase.

Læs her, hvad fase 2 bliver udvidet med:

  • Inden 29. maj vil regeringen fremlægge en plan for en »kontrolleret og gradvis genåbning« af sommerturismen. Tidligere skulle svaret om grænsen falde senest 1. juni.

  • Hen over sommeren vil partierne lempe forsamlingsforbuddet. Som hele tiden planlagt hæves forsamlingsforbud 8. juni til 30-50 personer. Her skal også udkomme klarere retningslinjer for bryllupper, konfirmationer og lignende.

  • Fra mandag 25. maj udvider regeringen listen over anerkendelsesværdige formål. Udlændinge med fast ophold i Tyskland eller et af de nordiske lande, som ejer et sommerhus i Danmark, må indrejse fra mandag. Desuden må kærester, bedsteforældre fra samme områder, samt forretningsfolk krydse grænsen.

Disse ting må åbne straks:

  • Kulturaktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier (skulle have ventet til fase 3, som begynder 8. juni)

  • Zoologiske haver og botaniske anlæg (skulle have ventet til fase 3, som begynder 8. juni)

Disse ting må åbne 27. maj:

  • Udendørs forlystelsesparker

  • Sommeraktiviteter for børn og unge

  • Voksenuddannelse, herunder målrettet ledige og sprogcentre

  • Offentlige forskningsaktiviteter, som kræver tilstedeværelse

  • Højskoler

  • Fuld åbning af DR og TV2

  • Ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsuddannelser

  • Videregående uddannelser kan afvikle mundtlige eksamener fysisk og undervisning, der kræver fremmøde

  • Foreningsliv som aftenskoler, musik- og kulturskoler (dog med restriktioner i forhold til blandt andet korsang) og spejdere

  • På grund af store regionale forskelle på udbredelsen af coronavirus kan den fysiske tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland

  • Partierne er enige om at afvikle eller tilrettelægge retningslinjer for besøgs- og aktivitetsrestriktioner på eksempelvis plejehjem, hospice og bosteder

Disse ting må ikke åbne:

  • Natteliv, diskoter og spillesteder (kan åbne i fase 4)

  • Fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller

  • Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet (åbner i fase 4)

Disse ting er åbnet:

  • Vuggestuer, børnehaver, fritidsinstitutioner og skoleelever fra 0. til 5. klasse (fase 1)

  • Gymnasiale uddannelser for elever på de afsluttende niveauer (fase 1)

  • Liberale erhverv som frisører, tatovører, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og køreskoler (fase 1)

  • Detailhandel (fase 2)

  • Caféer og restauranter (fase 2)

  • 6-10. klasser og klubtilbud (fase 2)

  • Undervisning og eksamen med krav om fysisk fremmøde (fase 2)

  • Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og forberedende grunduddannelse (fase 2)

  • Flere privatansatte møder fysisk ind på arbejde (fase 2)

  • Professionel idræt uden tilskuere (fase 2)

  • Ind- og udlån på biblioteker (fase 2)

  • Udendørs idræts- og foreningsliv (fase 2)

  • Folkekirken og trossamfund (fase 2)

  • Efterskoler (fase 2)

  • Zoologiske anlæg, hvis transport foregår i bil (fase 2)

  • Flere offentligt ansatte på arbejde, herunder forsvar, politi, socialområdet, tilsyn med videre (fase 2)

/ritzau/