OVERBLIK: Regeringen vil have strafzoner og udsætte kriminelle

Regeringen fremlægger torsdag et nyt ghettoudspil, som er det sjette siden 1994. Se noget af indholdet her.

Foto: FRANCOIS LENOIR. Arkivfoto. Intentionen med regeringens ghettoudspil er med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) egne ord at »afvikle ghettoerne helt«. Foto: Francois Lenoir
Læs mere
Fold sammen

Intentionen med regeringens ghettoudspil er med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) egne ord at »afvikle ghettoerne helt«.

I sin nytårstale løftede statsministeren sløret for, at det blandt andet vil indebære nedrivning af bygninger, spredning af indbyggere og tidligere daginstitution for nogle børn.

Nogle elementer er allerede offentliggjort. Her kan du se hvilke:

Skærpede strafzoner

  • Regeringen vil give politiet mulighed for at oprette strafzoner fra Hellerup til Gellerup, der fordobler straffen for kriminalitet.
  • En skærpet strafzone kan oprettes af politiet i en ekstraordinær situation i det pågældende område. Der skal være en særlig grund til at oprette en zone.
  • Initiativet betyder, at straffen for eksempelvis hærværk, tyveri og trusler stiger markant inden for den skærpede strafzone.
  • For kriminalitet med en i forvejen høj straf vil straffen stige med en tredjedel.
  • Derudover vil visse typer kriminalitet, der i dag straffes med bøde, kunne straffes med fængsel ved gentagne overtrædelser.

Kriminelle lejere

  • Boligselskaber skal have mulighed for at sige nej til at udleje en bolig, hvis en lejer har begået visse typer af kriminalitet de seneste fem år.
  • Med forslaget kan boligselskaberne forlange at se en straffeattest på alle medlemmer af husstanden, før de udlejer en bolig.
  • Det skal desuden blive lettere at sætte kriminelle lejere på gaden, da regeringen mener, at domstolsforløbene er for lange, som de er i dag.
  • Regeringen vil med det nye regelsæt gøre det mere enkelt at træffe en afgørelse om udsættelse i fogedretten.

Datadeling i ghettoer

  • Kommunerne skal have lettere adgang til oplysninger om borgere i de udsatte områder.
  • Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.
  • Overholder personale ikke underretningspligten, skal man kunne blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Kilder: Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet.

/ritzau/