OVERBLIK: Her er stresspanelets anbefalinger

Regeringen vil bekæmpe stress. Et ekspertpanel skal komme med forslag til at komme problemet til livs.

København. Stresspanelet blev nedsat af regeringen i 2018. Det består i dag af ni eksperter heriblandt formand Anette Prehn, sociolog og forfatter til bøger om hjernens spilleregler.

Panelet skal finde løsninger på, at flere og flere borgere oplever stress. Det skal komme med i alt 12 forslag.

Læs mere om de offentliggjorte anbefalinger her:

* 1. forslag: Forældreintra lukkes ned. Forældreintra er en digital platform, hvor grundskoler og forældre til skolebørn kan kommunikere med hinanden.

* 2. forslag: Ledere skal trænes i at forebygge stress. Derudover skal de ansatte ikke forvente at kunne kontaktes uden for arbejdstiden.

* 3. forslag: "Livsmestring" skal gøres til et tema i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det skal blandt andet lære unge at stille sig kritisk over for de mange påvirkninger fra sociale medier. Desuden skal det lære de unge at forstå betydningen af relationer.

Kilder: Sundheds- og Ældreministeriet, Politiken.

/ritzau/