Overblik: Her er restriktionerne for 17 hovedstadskommuner

Regeringen indfører nye restriktioner i 17 kommuner i København og omegn. Der indføres også landsdækkende tiltag. Få overblikket her.

 
Udsnit fra pressemødet om intensiverede tiltag for at minimere smittespredningen i Hovedstadsområdet. Fold sammen
Læs mere

Regeringen har i dag indført en række nye tiltag målrettet mod 17 kommuner i hovedstadsområdet.

Her er et overblik over de tiltag, som gælder fra på mandag den 7. december og i første omgang frem til lørdag den 2. januar.

  • De 17 kommuner er: København, Frederiksberg, Tårnby, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Vallensbæk, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Ishøj, Ballerup, Høje-Taastrup, Dragør, Glostrup samt Albertslund.
  • Tiltagene er primært rettet mod børn og unge. Alle børn og unge mellem 15 og 25 år i de 17 hovedstadskommuner opfordres til at lade sig teste for covid-19 inden jul. Der vil blandt andet blive rullet mobile teststationer ud til uddannelsesinstitutioner i kommunerne.
  • Børn og unge må nu kun være maksimalt ti personer ved forenings- og idrætsliv. Det har hidtil været på 50 personer og vil ifølge Dansk Idrætsforbund de facto være en nedlukning af idrætslivet med store konsekvenser til følge for børn og unges sundhed. »Jeg er bange for, at de sundhedsmæssige og mentale konsekvenser af en nærmest reel nedlukning af foreningsidrætten bliver meget, meget alvorlige,« har DIF-direktør Morten Mølholm Hansen tidligere sagt.
  • Der indføres forbud mod, at børn i skoler blandes på tværs af klasser. Spisning skal foregå sammen i klasser i stedet for i kantiner.
  • Musik og idræt bør aflyses på ungdoms- og voksenuddannelser.
  • Videregående uddannelser opfordres til at omlægge til digital undervisning og eksamener, når det er muligt.
  • Der opfordres til mere hjemmearbejde i både det offentlige og private.

Restriktioner hele landet

Der indføres også en række restriktioner i detailhandlen for hele landet.

  • Færre knuder pr. kvadratmeter.
  • Der indføres krav om ensretning i butikker på over 2.000 kvadratmeter.
  • Butikker skal skilte med, hvor mange der må være i butikken.
  • Opfordring til, at juleindkøb kun udføres af en person (i de 17 kommuner).

Se mere om restriktionerne her.

Sundhedsminister Magnus Heunicke advarer desuden om, at der kan komme flere restriktioner inden jul.