Lørdag varslede Donald Trump i et opslag på sit sociale medie (Truth Social) straftold på ti procent mod Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland for at have indsat soldater i Grønland.

Logikken fra USAs præsident er tilsyneladende den, at de NATO-allierede lande sætter verdenssikkerheden over styr ved at skærpe sikkerheden i Grønland, som Trump selv ønsker at overtage af hensyn til »den globale fred og sikkerhed«.