OVERBLIK: Her er reaktionerne på regeringens ghettoudspil

Torsdag præsenterede regeringen sit ghettoudspil, hvis formål er at fjerne ghettoerne helt i 2030.

Ingen ghettoer i 2030. Ved pressemødet i Mjølnerparken i København deltager statsministeren, justitsministeren, økonomi- og indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren, udlændinge- og integrationsministeren, børne- og socialministeren, undervisningsministeren og transport-, bygnings- og boligministeren torsdag den 1 marts 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og syv andre ministre var torsdag mødt op i Mjølnerparken i København for at præsentere regeringens ghettoudspil.

Her er nogle reaktioner på udspillet:

* Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen:

- Regeringen lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Og det vil vi gerne advare kraftigt imod.

- Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst.

- Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder.

* Formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl) Elisa Bergmann:

- Lars Løkke Rasmussen har alle tiders mulighed for at løfte udsatte børn med bedre normeringer og flere uddannede pædagoger. Men ghettoudspillet handler kun om straf og stopprøver.

- Hvis man tvinger børnene i daginstitution, så kan det blive svært at få et velfungerende forældresamarbejde, som er helt afgørende for barnets udvikling og trivsel.

* Administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen:

- En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at renovering kan være afgørende for at løfte ghettoområderne ud af den negative spiral, så områderne kan tiltrække og fastholde nye typer af beboere.

- Det er forskelligt, om det er renovering eller nedrivning, der er nøglen til at give boligområderne et socialt løft og integrere dem som en del af det omgivende samfund. Det afhænger af en konkret vurdering af hvert enkelt boligområde.

- Men boligområderne Gyldenrisparken på Amager og Gellerupparken i Aarhus er gode eksempler på, at renovering har givet områderne og beboerne et tiltrængt løft, og at nye ressourcestærke beboere samtidig er blevet trukket til.

* Formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey:

- Vi har ikke brug for flere gulerødder. Kommunerne har allerede stærke økonomiske incitamenter til at få indvandrere og alle andre ledige i job.

- Så om en ny økonomisk gulerod flytter noget samlet set, er jeg skeptisk overfor. Det, der virker, er at investere i indsatser, der bringer mennesker i job.

* Advokat hos Justitia Birgitte Eiriksson:

- Med ghettoplanen lægger regeringen blandt andet op til at øge overvågningen gennem yderligere samkøring af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas, dobbelt straf for kriminalitet og ekspropriation af boligselskabers ejendomme.

- Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed.

* Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen:

- Vi er bestemt ikke enige i alle de indsatser, der nu sættes i værk. Der er for meget fokus på straf og for lidt fokus på at bygge mennesker op, så de kan tage ansvar for eget liv.

- Men grundlæggende er det rigtigt set af regeringen at sætte tidligt ind overfor børn i udsatte boligområder. For vi ved, at det er afgørende for børns fremtid. Og vi ved, det virker med tidlig indsats.

* DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad:

- Det er godt og nødvendigt, at regeringen tager livtag med det problem, at integrationen i dele af landet står i stampe.

* Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske konsulent, Peter Halkjær:

- Vi ved, at nogle har siddet på passiv forsørgelse år efter år. Det er uholdbart for samfundet og for den enkelte. Ser vi på erfaringerne med nyankomne flygtninge, så viser det sig, at det faktisk kan lade sig gøre at få personer fra de pågældende lande i arbejde.

/ritzau/