OVERBLIK: Her er punkterne i det nye familieretlige system

Folketingets partier har tirsdag indgået en politisk aftale om ændringer af det familieretlige system.

Børne- og socialminister, Mai Mercado (C). En ny politisk skilsmisseaftale bliver offentliggjort, da resultatet af et møde om et nyt familieretligt system bliver præsenteret tirsdag den 27. marts 2018.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Et enigt Folketing har tirsdag indgået en politiske aftale om det familieretlige system. Det skal fremover være ét samlet system, hvor barnet er i centrum.

Lovforslaget fremsættes til efteråret og ventes at træde i kraft 1. april 2019.

Her får du et overblik over de forskellige punkter i den politiske aftale:

  • Der laves en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at barnet vægtes over andet ved skilsmisser. Tiltagene i den nye aftale vægter derfor barnets tarv højest.
  • En særlig børneenhed oprettes derfor til at tage hånd om barnet, så det altid har en voksen at snakke med, og det inddrages i processen så tidligt som muligt.
  • Tidligere er skilsmissesagerne blevet behandlet i Statsforvaltningen og i byretten. Nu laves et nyt system.
  • Den ene del af det nye system er Familieretshuset, som er en administrativ myndighed, der skal screene alle sager og visitere til det rigtige sagsforløb.
  • Tre spor laves, så den enkelte families behov mødes på den rigtige måde:
  • Det grønne til enkle sager, hvor der er begrænset behov for, at myndighederne involveres. Det gule til familier, som har behov for hjælp til at dæmpe en konflikt, og det røde, hvor der er behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel.
  • Samarbejdet med det Familieretshuset og det sociale system skal være en tæt koordineret indsats.
  • Det andet nye er Familieretten, der kommer til at ligge under byretterne. Her træffer dommer afgørelses i komplekse sager for eksempel om vold.
  • Denne ret skal behandle de sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighederne afgørelser.
  • Der indføres en refleksionsperiode ved skilsmisser, så ægtefæller med børn først kan blive skilt efter tre måneder. I perioden tilbydes forældre og barn rådgivning.
  • De direkte skilsmissegrunde - for eksempel vold - vil være i et andet system. Disse ægtefæller vil derfor ikke blive omfattet af en refleksionsperiode.
  • Et ligeværdigt forældreskab indføres. Det betyder, at enige forældre fremover kan dele barnets bopæl mellem sig. Disse vil modtage halvdelen af børne- og ungeydelser hver.
  • Lovforslaget fremsættes i efteråret 2018 og det nye system træder i kraft 1. april 2019.
  • Systemet skal løbende overvåges, og der foretages en samlet evaluering efter fire år.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

/ritzau/