Finansminister Nicolai Wammen (S) har mandag eftermiddag løftet sløret for SVM-regeringens første – og stærkt forsinkede – finanslov.
Flankeret af fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har Wammen fremlagt en finanslov, som regeringspartierne er nået til enighed med SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om.
Allerede forud for præsentationen havde Wammen erklæret, at der ville blive tale om en stram finanslov »som følge af den nuværende økonomiske situation«.
Herunder får du et overblik.
Med finanslovaftalen for 2023 afsættes der i alt cirka 680 millioner kroner i perioden 2023 til 2026 til en række prioriteter. Det gælder blandt andet:
Klima og miljø
Trivsel, psykiatri og uddannelse
Ældre- og socialområdet
Økonomi og arbejdsmarked
Her kan du læse hovedprioriteterne for finansloven for 2023, som de er oplistet i en pressemeddelelse fra Finansministeriet:
Klima og miljø
Videreført styrkelse af Klimarådet (15,5 millioner kroner i 2024).
Bekæmpelse af jordforurening – Demonstrationsprojekt vedrørende oprensning af PFAS (ti millioner kroner i 2023).
Videnstaskforce om PFAS (tre millioner kroner i 2023 og fem millioner kroner i 2024).
Havets natur (to millioner kroner i 2023).
Trivsel, psykiatri og uddannelse
Fremrykning af her og nu-pakken til den regionale psykiatri (40 millioner kroner i 2023).
Fremrykning af pårørendeindsats fra psykiatriplanen og midler til Projekt UNIK (ti millioner kroner i 2023).
Trivselsfremmende initiativer på videregående uddannelser, herunder studenterrådgivningen (ti millioner kroner i 2023).
Løft af headspace (dem millioner kroner i 2023 og ni millioner kroner i 2024).
Udvidet rådgivningsordning i Børns Vilkår (0,4 millioner kroner i 2023).
Viden om højtbegavede børn (fire millioner kroner i 2023).
Ældre- og socialområdet med videre
Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet (to millioner kroner i 2023, ti millioner kroner i 2024, 15 millioner kroner årligt i 2025 og 2026).
Udbredelse af Housing First-tilgangen (tre millioner kroner i 2023).
Løft af Checkpoint – AIDS-Fondet (to millioner kroner i 2023).
Øget støtte til ungekrisecentret Joannahuset (to millioner kroner i 2023).
Ligestilling af tilbud til voldsudsatte mænd (7,6 millioner kroner i 2024, 13,2 millioner kroner årligt i 2025 og 2026).
Venner Viser Vej (tre millioner kroner i 2023).
Økonomi og arbejdsmarked
Ekstra orlov til forældre med tvillinger (fem millioner kroner i 2023, 48 millioner kroner 2024, 95 millioner kroner årligt i 2025 og 2026).
Forhøjet grænse for aktiesparekonto (21 millioner kroner i 2024, 22 millioner kroner i 2025 og 25 millioner kroner i 2026).
Forhøjet personfradrag for personer under 18 år (35 millioner kroner årligt i 2023 til 2026).
Øvrige
Demokratiske virksomheder (fire millioner kroner i 2023 og seks millioner kroner årligt i 2024 til 2026).
Danske Sømands- og Udlandskirker (fem millioner kroner i 2023).
Dyrenes Vagtcentral (tre millioner kroner i 2023).
Skærpet indsats mod indbrud – kosterregister (3,5 millioner kroner i 2023, en million kroner årligt i 2024 til 2026).
Kulegravning af alkoholbehandling (tre millioner kroner i 2024).
Team Danmark (fem millioner kroner i 2023).
Bredeste finanslov i mange år
Finansloven er som beskrevet forhandlet på plads med regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti.
Det gør det til en af de bredeste finanslove i mange år. Ikke siden 2014 har der stået så mange mandater bag en finanslov. Dengang landede S-R-SF-regeringen sin finanslov sammen med Venstre og De Konservative.
Ifølge De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, er der flere forhold i finansloven, som partiet støtter, mens de 2,4 milliarder kroner til inflationshjælp er for meget for partiet, skriver han på Twitter:
»Der skal større mængder saftevand til at sluge den tilfældige uddeling af gavechecks (2,4 milliarder kroner) til politisk udvalgte vælgergrupper uden saglige grunde. Fortsat for meget administration og for lidt forsvar, klima, vækst.«
Allerede for lidt under to uger siden meddelte Enhedslisten, at partiet ikke længere var en del af forhandlingerne om finansloven. Partiets finansordfører, Pelle Dragsted, erklærede i den forbindelse:
»Det har vist sig, at regeringen slet ikke er parat til at flytte sig i forhold til dens eget udspil.
»Det betyder, at vi står med en finanslov, der i vores øjne svigter de absolut vigtigste opgaver, vi står over for som samfund. En velfærdssektor, som sejler og er i knæ, en voldsom inflation, der rammer mange borgere, og en klimakrise, der bare buldrer afsted.«
