OVERBLIK: Her er hovedpunkterne i klimaloven

Ny klimalov skal sikre, at Danmark de næste ti år reducerer drivhusgasser markant.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) indgik fredag aften en aftale om klimaloven med alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Et flertal på Christiansborg bestående af alle partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgik fredag aften aftale om en klimalov.

Klimaloven skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det er den ramme, der skal ligge om de næste mange årtiers arbejde med at reducere Danmarks CO2-udledning.

Planen er, at klimaloven skal vedtages i Folketinget inden jul, og at den skal følges op af en klimahandlingsplan med konkrete klimatiltag i foråret.

Her er hovedpunkterne i loven:

* Loven fastslår, at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.

* For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.

* Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.

* Med loven indføres der desuden en årlig fra opfølgning fra Klimarådet på, om den til enhver tid siddende regeringen er på rette vej med den førte politik, oplyser klimaminister Dan Jørgensen (S).

* Loven indfører desuden et princip om, at man ikke må sætte en lavere målsætning end det, der allerede er opnået, oplyser Ida Auken (R).

* Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund, fastslår loven. Dermed afskærer partierne sig fra at bruge køb af CO2-kvoter som en vej til at nå målet, oplyser Mette Abildgaard (K)

* Skulle der mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen til sidst, så har partierne dog indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger - eksempelvis CO2-kvoter - hvis det er nødvendigt for at nå målet.

/ritzau/