OVERBLIK: Flygtninge skal klare sig for det halve

Integrationsydelsen, der har et års tid på bagen, møder kritik fra flere fronter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

50 personer, der har rundet folkepensionsalderen, er siden 1. juli kommet på integrationsydelse. Det møder kritik, fordi formålet med den lave ydelse er at få folk i job. Få et overblik over integrationsydelsen her:

* Aftalen blev indgået af Venstre-regeringen, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i efteråret 2015 og udvidet i vinteren 2016.

* Formålet er med regeringens formulering at sende et klart signal om, at ingen skal vælge Danmark på grund at høje offentlige ydelser. Desuden skal den lavere ydelse give et øget incitament til at komme i job.

* Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte kommer på integrationsydelse. Det samme gør danskere, der ikke har boet minimum syv ud af de seneste otte år i Danmark.

* Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning. Enlige uden børn modtager 6010 kroner før skat om måneden i integrationsydelse. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp for enlige uden børn 10.968 kroner før skat.

* Et ægtepar med to børn med børn vil modtage i alt 19.005 kroner før skat i integrationsydelse om måneden. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp 28.832 kroner før skat.

* Udlændinge på integrationsydelse kan få en såkaldt sprogbonus på 1500 kroner om måneden, hvis de består sprogprøven Dansk 2.

* Ordningen er fra flere sider blevet kritiseret for at være i strid med EU-retten, idet de firkantede regler om ophold rammer danske statsborgere.

* Siden 1. juli, da reglerne blev ændret, så flere borgere er omfattet af integrationsydelsen, har Ankestyrelsen modtaget 88 klager over den. Til sammenligning fik styrelsen 157 klager efteråret 2015, hvor ydelsen blev indført, indtil 1. juli 2016.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Folketinget, Politiken.

/ritzau/