Overblik: Fem spørgsmål, der står tilbage i Løkkes rejsesag

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lagde søndag over 200 sider med bilag frem og beklagede adskillige gange sine dyre GGGI-rejser. Men flere spørgsmål mangler fortsat at blive besvaret.

V-formand Lars Løkke Rasmussen fremlagde søndag bilagene i GGGI-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Et næsten fire timer langt pressemøde. Flere end 40 beklagelser for rullende kameraer. Og 206 siders bilag med flybilletter, hotelfakturaer og restaurantkvitteringer. Alligevel har V-formandens »læggen-sig-fladt-ned« i kølvandet på kritikken af hans luksusrejser for klimaorganisationen Global Green Growth Institute ikke sat et endeligt punktum i sagen.

Siden pressemødet søndag eftermiddag har flere meningsmålinger vist, at Venstre taber terræn hos vælgerne.I en Gallup-undersøgelse foretaget for BT siger 43 pct. af Venstre-vælgerne, at Lars Løkke Rasmussens dømmekraft har svigtet. Samme måling viser også for første gang siden sidste valg, at V-lederen og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) står helt lige, når danskerne bliver bedt om at pege på den, de vurderer som bedst egnet til at lede landet.

Sagen har i høj grad delt befolkningen og politiske iagttagere. Mens nogle mener, at pressen og de kritiske røster hænger sig i ligegyldige detaljer og udsætter Løkke for jantelovspræget hetz, kræver andre alle sten vendt og fremfører, at sagen på afgørende vis slår skår Lars Løkkes hans troværdighed.

Mens nogle kommentatorer mener, at sagen for længst vil være glemt ved næste valg – ikke mindst fordi Løkkes brøde måske har været moralsk og politisk, men ikke juridisk – påpeger andre, at fråds og 1. klasses-luksus står i skarp kontrast til Venstres nulvækst- og sparelinje, og at det vil stå klokkeklart i vælgernes hukommelse, når de om højst to år skal til stemmeurnerne.

På Christiansborg har hverken den tidligere regeringspartner, De Konservative, eller Liberal Alliance ytret sig om Løkkes GGGI-rejser. Ifølge Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl er »Lars Løkke Rasmussen absolut fortsat Dansk Folkeparti statsministerkandidat«, og mandag understregede også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at hun fortsat har tillid til Løkke som formand for GGGI – og altså som frontfigur for en organisation, der har modtaget 90 mio. danske bistandskroner.

Men én ting er politiske reaktioner og konsekvenser på fremtidige valgresultater eller magtbalancen på Christiansborg videre frem. Hvad står tilbage i selve sagen? Berlingske forsøger her at give et overblik over spørgsmål, der er besvaret uklart, eller slet ikke besvaret endnu, samt udeståender, der nu er lukket i sagen om Lars Løkke Rasmussens GGGI-rejser.


1. Flybilletten til hans datter

Da Lars Løkke Rasmussens datter sidste år fløj fra USA til Rio de Janeiro og videre med sin far hjem til Danmark, var det GGGI, der betalte hendes billet til 27.000 kroner. »Den klare intention var, at jeg selv skulle betale hendes rejse. Det er ikke sket. På grund af en misforståelse. Det har jeg først opdaget nu under gennemgangen af mit rejseregnskab,« sagde Løkke på pressemødet og bedyrede samtidig, at han nu vil betale pengene tilbage.

Men på pressemødet kunne den australske direktør for GGGI hverken be- eller afkræfte, om Løkke oprindeligt havde bedt om selv at betale for datterens rejse, og det kan også undre, at Løkke kan gå næsten et år uden at have styr på, om han betaler 27.000 kroner for sin datters flybillet. Hvordan misforståelsen kunne ske, har Løkke ikke kunnet svare på – og den havde måske slet ikke været opdaget, hvis ikke der var blevet rippet op i hans rejsebilag.

2. Optjente bonuspoints

Ifølge Ekstra Bladet har Lars Løkke Rasmussen på sine rejser for GGGI optjent bonuspoints for ca. 100.000 kroner. På pressemødet forklarede Løkke, at GGGI ikke har haft en fast politik omkring bonuspoints, og at han også privat har optjent bonuspoints for flere rejser. Venstres pressetjeneste har efterfølgende oplyst, at Løkke vil overgive samtlige optjente bonuspoints til GGGI. Også her er spørgsmålet, om det havde været tilfældet, hvis ikke sagen var blevet rejst.

3. Diætpenge

Som Berlingske skrev tirsdag har Lars Løkke Rasmussen fået udbetalt, hvad der svarer til lidt over 24.000 kroner skattefrit i diætpenge, det til trods for at flere måltider undervejs på rejserne har været inkluderet i det officielle program eller er blevet betalt som repræsentation, fordi der har været tale om frokostmøder osv. Da Løkke ikke har været forpligtet til at fremlægge bilag, vides det ikke, hvad de mange tusind kroner er blevet brugt til.

Til og med Løkkes 13. rejse for GGGI er alle diæter udbetalt i overensstemmelse med reglerne, men i bilagsredegørelsen fremgår det, at Løkke også har fået udbetalt diætpenge til sin 14. og 15. rejse i strid med det nye regelsæt, der på det tidspunkt var trådt i kraft. De penge vil nu blive modregnet hans honorar. Ville det være opdaget, hvis ikke sagen var blevet rejst og bilagene gennemgået?

4. De reviderede rejseregler

Flere gange på pressemødet henviste Lars Løkke Rasmussen til GGGIs reviderede rejseregler, der trådte i kraft 1. august 2013 og bl.a. betyder, at der nu flyves på Business Class og ikke 1. klasse. Løkke nåede dog ni rejser på 1. klasse, inden reglerne blev lavet om. »Jeg vil dybt beklage, at jeg ikke langt tidligere har taget det initiativ. Det skulle jeg selvfølgelig have gjort efter den første tur på 1. klasse og ikke efter at have rejst ni gange. Det ærgrer jeg mig over,« lød det fra Løkke.

Men det er fortsat uklart, hvad baggrunden for og optakten til de ændrede rejseregler var. Direkte adspurgt, om det var på hans initiativ, eller om andre havde opfordret til det, forklarede Løkke på pressemødet, at det skete »i dialog« med organisationens vicedirektør. Det kan også undre, at dialogen ikke skete tidligere, da det tidligere regelsæt med 1. klasses-billetter senest blev bekræftet i et memorandum i december 2012, og altså efter at Løkke var blevet formand.

5. Modregningen i statsministerpensionen

Der er endnu ikke styr på, hvad der er op og ned i Lars Løkke Rasmussens honorar som formand for GGGI – og ikke mindst, hvordan det influerer på det såkaldte ministervederlag på knap 1,5 mio. kroner årligt, han modtager som tidligere statsminister. Ekstraindtægter, som eksempelvis honorarer for tillidshverv, skal nemlig trækkes fra eftervederlaget, og det er Moderniseringsstyrelsen, der laver regnskabet på baggrund af indberetninger fra Løkke.

En aktindsigt, som Berlingske har modtaget, viser, at Løkke i en e-mail til styrelsen har oplyst, at han ikke kan fastsætte sit honorar, og at han selv har igangsat »en nærmere afklaring«. På søndagens pressemøde bekræftede Løkke, at han ikke selv har et overblik: »Hvad er op og ned? Og hvad er honorarer, og hvad er diæter, og hvad er modregnede udgifter?«. Han oplyste, at han vil gennemgå alt med sin revisor.