Overblik: Alle regeringens udlændingestramninger

Selv om en aftale udeblev, er regeringen enig med blå blok og S om en række yderligere asylstramninger, der vil blive fremsat inden længe. De føjer sig til en allerede lang liste af vedtagne skærpelser - eksempelvis ny indfødsretsprøve og lavere integrationsydelse. Politiko.dk giver dig overblikket.

Foto: Søren Bidstrup. Spejlsalen i Statsministeriet - Asylstramninger præsenteres. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind holder pressemøde, hvor initiativerne i forlængelse af statsministerens pressemøde onsdag præsenteres.
Læs mere
Fold sammen

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skulle mandag formiddag have stået skulder ved skulder med kolleger fra de blå støttepartier og Socialdemokraterne for sammen at præsentere endnu en aftale om en lang række markante stramninger på asylområdet. Stramninger, der skal være med til at begrænsen »tilstrømningen til Danmark«, som det store antal af ankomne flygtninge og migranter gang på gang bliver omtalt.

Det skete som bekendt ikke. S og DFs ønske om flygtningelandsbyer kom på tværs. Det ændrer imilderitd ikke ved, at der blandt partierne er enighed om en række lovændringer, som regeringen inden længe vil fremsætte i et lovforslag - og at det blot er seneste initiativ af en lang række stramninger og aftaler på asyl- og udlændingeområdet, som regeringen har landet siden dens tiltrædelse.

Politiko.dk giver dig her overblikket over de efterhånden mange tiltag, der er blevet vedtaget efter regeringsskiftet i juni.

Indførsel af integrationsydelse
Kort efter valget landede Regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative om at indføre en ny integrationsydelse for alle nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke  har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.

Ydelsen er på SU-niveau, og den medvirker eksempelvis at en elig uden børn, der tidligere modtog op til 10.849 kr. før skat i månedlig kontanthjælp nu vil modtage 5.945 kr. før skat i månedlig integrationsydelse. Hvis en udlænding består Dansk 2-prøven, kan vedkommende få et dansktillæg på 1.500 kr. om måneden.

Integrationsydelsen trådte i kraft 1. september.

Skærpede krav til statsborgerskab
I starten af oktober indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om at skærpe kravene til at få dansk statsborgerskab.

Sprogkravet hæves fra at skulle bestå Dansk 2-prøven til Dansk 3-prøven, kravet til selvforsørgelse skærpes, så udlændinge skal have været selvforsørgende i fire et halvt af de seneste fem år og samtidig øges karensperioden for kriminalitet 50 pct.

Den nuværende statsborgerskabsprøve erstattet af en ny indfødsretsprøve. i dag skal 22 ud af 30 spørgsmål besvares korrekt, men fremover bliver prøven på 40 spørgsmål med krav om 32 korrekte svar.

Desuden bliver kravet til at få dispensation på grund af psykiske lidelser, herunder PTSD, skærpet ved, at der fremover skal indhentes en lægeerklæring fra en speciallæge og gennemføres en psykiatrisk udredning af ansøgeren.

Aftalen er trådt i kraft 15. oktober, dog med en vis overgangsperiode, og lovforslaget, der skal indføre den nye indfødsretsprøve, skal behandles i Folketinget tirsdag 8. december.

Let vej til statsborgerskab for unge sløjfes
Som led i aftalen om skærpede krav til statsborgerskab blev det vedtaget, at en genvej til dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, bliver lukket.

Muligheden blev indført af SRSF-regeringen og betød, at børn af udenlandske forældre kunne få dansk statsborgerskab ved en erklæring, hvis de havde boet i Danmark i tolv år, bestået Folkeskolens afgangsprøve og ikke begået alvorlig kriminalitet. Også selvom de ikke levede op til de almindeligt, gældende krav til statsborgerskab.

Lovforslaget, der skal sløjfe den genvej, er fremsat og skal behandles i Folketinget onsdag 9. december - men regeringen har altså allerede flertallet på plads med DF, LA og K.

Reduceret adgang til børnecheck og folkepension
I august vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges adgang til børnecheck og børnetilskud. Den tidligere SRSF-regering havde ellers afskaffet det.

Med lovforslaget trådte genoptjeningsprincippet i kraft 1. september, men omfatter kun de udlændinge, der har fået ophold i Danmark efter den dato.

Samme dag vedtog regeringen og resten af blå blok et lovforslag, der afskaffer flygtninges hidtil gunstigere position i forhold til retten til folkepension. Tidligere kunne flygtninge medregne bopælstid i deres oprindelsesland, når deres folkepension skulle beregnes, men den regel har ikke gjort sig gældende for øvrige indvandrere og danskere, der har boet i udlandet.

Med lovforslaget harmoniseres reglerne, så flygtninge skal leve op til de almindeligt gældende regler - og kan de ikke modtage fuld folkepension, kan de efter konkret vurdering tildeles et personligt tillæg efter pensionsloven. Også den ændring trådte i kraft 1. september.

Udvidelse af integrationsydelsen
Som en del af finansloven for 2016 blev regeringen og de blå støttepartier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, enige om at udvide kredsen af personer, der modtager den nye, lavere integrationsydelse.

Fra april 2016 betyder det, at også herboende - modsat kun nyankomne - der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år, vil få integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

Regeringens 34 initiativer
I kølvandet på en markant stigning i antallet af asylansøgere præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Søren Pind og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i midten af november en omfattende asylpakke med sammenlagt 34 initiativer. De talte bl.a. forslag til ændrede vilkår for asylansøgere, initiativer i forhold til indkvartering, udsendelse og politiets kontrol.

Fem tiltag har regeringen gennemført rent administrativt, da ikke kræver lovgivning:

  1. Færre asylansøgere er på kostpenge ved at øge brug af cafeterier på asylcentrene.
  2. Indsatsen for at udsende afviste asylansøgere og andre udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark, er styrket.
  3. Etablering af et nyt udrejsecenter.
  4. Indkvarteringskapaciteten er øget, blandt andet med etableringen af en teltlejr til enlige, mandlige asylansøgere i Thisted.
  5. Der er taget indledende skridt til at etablere tre nye modtagecentre i hhv. Vordingborg, Søgård i Sønderjylland og Valby. De vil tilsammen kunne rumme ca. 4.000 asylansøgere, og de skal tages i brug, hvis behovet opstår.

Lynstramninger på asylområdet
Tretten af regeringens forslag blev hastet igennem Folketinget på kun tre dage i slutningen af november med stemmer fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance.

Den hurtige proces, så lovændringerne kunne træde i kraft med det samme, betød eksempelvis, at den normale høringsproces blev sløjfet, hvilket udløste massiv kritik fra blandt andet politiske modstandere, Advokatsamfundet og andre NGOer og juridiske eksperter.

Som en del af aftalen blev partierne enige om at revidere de vedtagede initiativer i 2017-18 og enkelte lovændringer får en såkaldt »solnedgangsklausul«, så de automatisk udløber efter fire år.

Initiativerne tæller blandt andet det følgende:

- Kortere udrejsefrist: Får en asylansøger afslag har vedkommende nu syv, i stedet for femten dage til at rejse ud i.

- Øget adgang til at frihedsberøve afviste asylansøgere: Udviste asylansøgere vil nu kunne frihedsberøves tidligere i processen, blandt andet for at motivere vedkommende til at hjælpe i udsendelsesprocessen.

- Skærpet kontrol i udrejsecentre: Der bliver indført elektronisk adgangskontrol ved ind- og udgange i landets udrejsecentre.

- Skærpet meldepligt: Afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold skal nu som udgangspunkt have meldepligt hos politiet tre gange om ugen - i dag kan det pålægges.

- Mulig suspension af domstolsprøvelse: I dag kan politiet frihedsberøve en udlænding i 3 x 24 timer med henblik på udsendelse, inden vedkommende skal stilles for en dommer. Ministeren har nu mulighed for - hvis det er nødvendigt i særlige situationer - at suspendere reglen om domstolsprøvelse inden for den tidsfrist. I så fald skal Folketinget orienteres.

- Tilbageholdelse af asylansøgere: Politiet får mulighed for at tilbageholde asylansøgere med henblik på at fastlægge deres identitet.

- Kommunalt pålæg: Udlændingestyrelsen får mulighed for, helt ekstraordinært, og hvis det ikke kan aftales frivilligt, at pålægge kommuner ansvaret for at drive asylcentre i kommunen.

- Transport over grænsen: Politiet får mulighed for at kunne forbyde visse former for persontransport - busser, tog og færger - henover landets grænser, hvis det anses for nødvendigt i særlige situationer.

Samt en række initiativer, eksempelvis om at fravige planloven og slække på eksisterende boligkrav, der har at gøre med akutte og midlertidige løsninger for asylindkvartering.

Flere stramninger på vej
Efter forhandlingerne med blå blok og Socialdemokraterne kuldsejlede mandag vil regeringen inden længe fremsætte et lovforslag med en række initiativer (fra regeringens oprindelige asylpakke) - og det er meningen, at lovændringerne skal vedtages i starten af det nye år.

Blandt initiativerne er:

- Kortere opholdstider: Flygtninge med konventionsstatus får fremover to års ophold mod fem år i dag, og flygtninge med beskyttelsesstatus får ét års ophold.

- Flygtninge med midlertidig beskyttelse skal først kunne få familiesammenføring efter tre år. Under Thorning-regeringen blev der indført ét års ventetid for familiesammenføringer for flygtninge på midlertidig beskyttelse.

- De ca. 500 kvoteflygtninge, som Danmark hvert år modtager fra FN, og som udvælges i flygtningelejre, skal fremadrettet udvælges efter en vurdering af deres såkaldte »integrationspotentiale«, som det også var tilfældet under den tidligere VK-regering.

- Kravene til at få permanent opholdstilladelse skal skærpes. Regeringen har foreslået at indføre et beskæftigelseskrav, at ændre sprogkravet fra Dansk 1- til Dansk 2-prøven, samt at øge karenstiden efter begået kriminalitet.

- En række tiltag handler om økonomi: Asylansøgeres egenbetaling skal øges, og der indføres mulighed for at undersøge, om asylansøgere har økonomiske midler med sig, der kan dække deres underhold. Desuden indføres der gebyrer på både familiesammenføring og ansøgning om permanent ophold, og fremadrettet skal staten ikke længere betale for transporten til familiesammenførte til herboende flygtninge.

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen kostede det i 2013 den danske stat 2,8 mio. kroner at transportere 528 familiesammenførte personer til Danmark.