Tirsdag eftermiddag præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) sammen med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative en aftale om en grøn skattereform.

Aftalen kommer med en ambition om, at der i 2030 skal ligge en ensartet CO2-afgift klar.

En afgift, som en ekspertgruppe i de kommende år skal finde svaret på, hvordan man bedst muligt indfører.

Det står dog klart, at skattereformen skal indføres opdelt i to faser.

Første fase:

Den første fase løber mellem 2020 og 2022. Her er regeringen og aftalepartierne blevet enige om, at afgifterne på virksomheders forbrug af fossile brændstoffer skal hæves med seks kroner pr. gigajoule frem mod 2025.

I første omgang er landbrug, gartnerier, teglværker og cementfabrikker dog undtaget fra den afgiftsstigning.

Senest med udgangen af januar 2021 skal der nedsættes en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til en kommende ensartet energiafgift.

Anden fase:

Den anden fase sættes i gang fra 2025. Her skal der ifølge aftalen fastlægges rammer for den ensartede energiafgift. Her vil landbrug, gartnerier, teglværker og cementfabrikker blive inkluderet, så energiafgiften også gælder for dem.

I 2025 vil aftaleparterne igen kigge på aftalen for at vurdere afgiftsniveauet og for at vurdere, om der skal gives kompensation til virksomheder i forhold til de opnåede CO2-reduktioner.

Ekspertudvalg skal give bud på ensartet CO2-afgift

På pressemødet stod det klart, at der ikke kommer en ensartet CO2-afgift lige med det samme. Først fra 2030 vil Danmark få en ensartet CO2-afgift.

En ekspertgruppe skal i de kommende år finde svaret på, hvordan man bedst muligt indfører en ensartet CO2-afgift.

Ifølge Finansminister Nicolai Wammen er det afgørende, at CO2-afgiften ikke går ud over danske virksomheders konkurrenceevne, og at det er en kompliceret opgave.

»Det skal gøres på en måde, der sikrer danske job og danske virksomheder,« sagde Nicolai Wammen med henblik på det arbejde, der venter ekspertudvalget.

I 2021 skal ekspertudvalget nemlig komme med et bud på, hvordan CO2-afgiften skal beregnes, og hvor meget det skal koste at udlede et ton CO2. Først senere skal der tages politisk beslutning om, hvordan afgiften konkret skal se ud.

Kompensation til erhvervsliv

Regeringen og aftaleparterne er blevet enige om, at der tilføjes kompensationer til erhvervslivet for omkring seks milliarder kroner. Ifølge aftalen skal det ske i perioden mellem 2021 og 2025.

Ifølge Finansministeriet fordeler kompensationerne sig således:

  • Udvidelse af Erhvervspuljen med 315 millioner kroner – blandt andet med henblik på energieffektiviseringer og grøn omstilling af gartnerier.

  • Tilskudspulje på i alt 360 millioner kroner til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer.

  • Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift

  • Investeringsvindue til og med 2022 med 16 procent i øget afskrivningsgrundlag på visse driftsmidler – dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler.

  • Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kroner.

  • Forlænget lempelse af fradrag for udgifter til forskning og udvikling.