Over 5.500 læsere tog Berlingskes valgquiz – en kendt partileder blev nummer to af alle

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, quizzede med, da Berlingske i marts lancerede en Tip en 13er om det kommende folketingsvalg. Du gætter aldrig, hvilket spørgsmål hun tabte sejren på.

Blandt de tusindvis af læsere, der deltog i Berlingskes store valgkonkurrence, finder man Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund. Hun misser dog akkurat sejren og ærger sig især over at misse én helt bestemt præmie. Mads Claus Rasmussen

Toeren er den første taber, siges det.

Men det kræver alligevel sin spåkone eller -mand at have fået 12 ud af 13 rigtige i Berlingskes store Tip en 13er om det netop overståede folketingsvalg. For i så fald har man slået mere end 5.500 andre læsere og sikret sig en hæderlig andenplads i konkurrencen.