Alvoren var ikke til at tage fejl af, da aftalen blev indgået.

Det var »et bærende princip for demokratiet«, at borgerne kunne få indsigt i ministrenes månedlige udgifter til forplejning, tjenesterejser og til modtagne gaver og et centralt bidrag til »at forebygge og forhindre magtmisbrug og anden kritisabel forvaltningsvirksomhed«, som det hedder i aftaleteksten om Åbenhedsordningen indgået af den daværende VK-regering med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og de Radikale.