Organisationer roser regeringens sociale mål

Flere af dem efterlyser dog også flere penge til at få hjælpe børn, unge og voksne på kanten af samfundet tilbage på sporet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen får overordnet set ros fra en række sociale organisationer, efter at den torsdag har fremlagt sine 2020-mål for det sociale område.

Heri lægger regeringspartierne blandt andet op til, at langt flere udsatte unge skal have en ungdomsuddannelse, at antallet af hjemløse skal reduceres med 25 procent og at andelen af gengangere på landets kvindekrisecentre skal reduceres med mindst 30 procent inden 2020.

Målene bliver et vigtigt pejlemærke for det sociale arbejde, men de bliver svære at realisere uden flere midler, mener den sociale organisation Blå Kors.

»Vi er rigtig glade for, at regeringen sætter mål for at hjælpe udsatte i Danmark frem til 2020. Mål er nødvendige for at holde fokus på at forbedre forholdene. Men når regeringen ikke afsætter ekstra penge til for eksempel at hjælpe hjemløse, anbragte børn og unge og mennesker med alkohol- og stofmisbrug, men lader det være op til kommuner og organisationer at nå målene, virker det ikke helhjertet,« siger generalsekretær Christian Bjerre i en pressemeddelelse.

Rådet for Socialt Udsatte ser også gerne, at regeringen åbner op for pengeposen, hvis de nye mål skal indfries.

»Det er altid godt, når en regering sætter sig klare mål. Midlerne skal imidlertid også være der. Hvis de sociale 2020-mål ikke bare skal blive en papirtiger, så er det vigtigt, at de bliver fulgt op med konkrete strategier og planer for, hvordan målene skal nås,« siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i en pressemeddelelse.

Huset Zornig, der hjælper socialt udsatte til at komme ud på arbejdsmarkedet, mener dog ikke, at opfyldelsen af 2020-målene er et spørgsmål om penge. Det kræver snarere, at kommunerne er parate til at omstille sig, fremhæver Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand for Børnerådet.

»Det er godt med klare mål på socialområdet, som vi har det på andre områder. Så har vi noget at holde hinanden op på. Men hvis det skal lykkes at nå målene med planen, så kræver det, at kommunerne tænker helt anderledes end hidtil. Hvis ikke, risikerer vi, at der ingen effekt er af socialministerens plan«, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen er det et spørgsmål om nye arbejdsgange, hvis kommunerne skal kunne hjælpe flere personer på kanten af samfundet på rette vej.

»Der er masser af ressourcer i systemet. Vi skal omlægge arbejdsgangene, sådan at ressourcerne går til samfundets svageste, frem for til administration, kontrolsystemer og bureaukrati,« fastslår hun.