4.7. Sammenfattende om Inger Støjbergs rolle
Kommissionen har fundet, at der efter det materiale, der er indgået i kommissionsundersøgelsen, og de afgivne forklaringer ikke er nogen rimelig tvivl om, at Inger Støjberg forud for udsendelsen af pressemeddelelsen var blevet advaret mundtligt af embedsfolk fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig, men at hun også i forbindelse med rådgivningen fra departementet var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en ordning, der ville føre til, at i hvert fald hovedparten af de omhandlede par kunne skilles ad efter en konkret og individuel vurdering, og at undtagelsesmulighederne således kunne gøres snævre. Tilkendegivelserne fra embedsfolkene i relation til muligheden for en undtagelsesfri ordning har ikke desto mindre været klar. Vedrørende spørgsmålet om Inger Støjbergs hensigt med pressemeddelelsen har kommissionen i det hele tilsidesat Inger Støjbergs forklaring om betydningen af et notat, som hun godkendte den 9. februar 2016. Ordningen beskrevet i notatet mistede således utvivlsomt sin betydning som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser – både eksternt og internt i departementet – om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning. Kommissionen har ikke fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven, men embedsfolk i departementet har handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen. Dette ønske fastholdt Inger Støjberg på trods af flere mundtlige advarsler fra embedsværket, og den praksisændring, der blev meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, var således en direkte konsekvens af Inger Støjbergs tydeligt udtrykte ønske om en undtagelsesfri ordning. 68 Resumé Det er desuden med en høj grad af sikkerhed lagt til grund, at Inger Støjbergs hensigt med praksisændringen den 10. februar 2016 var, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene. Den undtagelsesfrie instruks havde den følge, at der i Udlændingestyrelsen i hvert fald i en periode blev administreret klart ulovligt, og den ulovlige administration af ordningen fandt sted i hvert fald i perioden fra den 10. februar til den 1. juli 2016. Heller ikke efter mailen af 18. marts 2016 ses der således at være sket væsentlige ændringer i administrationen, og de par, der var blevet adskilt, fik ikke genbehandlet deres sag forud for genoptagelsen af alle sager i perioden efter den 28. april 2016. Kommissionen har om oplysningen af Folketingets Ombudsmand lagt til grund bl.a., at der var dokumenter, der ikke blev givet til ombudsmanden, som åbenbart var relevante for ombudsmandens undersøgelse, og at udlændingemyndighedernes oplysninger til ombudsmanden derfor har været utilstrækkelige. Med undtagelse af Henrik Grunnets mail af 10. februar 2016 kl. 13.45 har kommissionen dog ikke fundet holdepunkter for at antage, at oplysningerne bevidst blev tilbageholdt. Kommissionen har fundet det mest sandsynligt, at Inger Støjberg blev gjort bekendt med indholdet af mailen den 22. juni 2017, men har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at afvise hendes forklaring om det modsatte. Herudover har kommissionen lagt til grund, at departementet i beskrivelsen af hændelsesforløbet afgav misvisende oplysninger til Folketingets Ombudsmand, og at Inger Støjberg – såfremt hun gjorde sig nærmere bekendt med udtalelsen til ombudsmanden – i hvert fald må have indset den mulighed, at beskrivelsen af forløbet kunne fremstå misvisende for ombudsmanden. Kommissionen har dog ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Inger Støjberg rent faktisk gjorde sig bekendt med indholdet af besvarelsen, hvilket hænger sammen med Inger Støjbergs forklaring om, at hun generelt trådte lidt tilbage og lod juristerne i departementet om at formulere breve til ombudsmanden. Kommissionen har imidlertid med sikkerhed lagt til grund, at Inger Støjberg godkendte udtalelsen. For så vidt angår oplysningen af Folketinget har kommissionen ikke fundet grundlag for at fastslå, at Inger Støjberg i 2017 var klar over, at hendes udtalelser til Folketinget om Udlændingestyrelsens sagsbehandling var urigtige. 69 Justitsministeriets rolle Under samråd AT og AU den 1. juni 2017 fremkom Inger Støjberg med en række udtalelser vedrørende ordningen, som efter kommissionens opfattelse samlet set tegner et urigtigt billede af forløbet den 10. februar 2016. Den beskrivelse af ordningen, som blev givet under samrådet, fremgik af talepapiret og beredskaberne og var således udarbejdet af embedsværket. Uanset dette har kommissionen fundet, at Inger Støjberg ikke kan have været i tvivl om, at hendes beskrivelse under samrådet af den ordning, der den 10. februar 2016 blev fastlagt i pressemeddelelsen, var urigtig og misvisende. Den urigtige og misvisende beskrivelse af disse forhold blev senere gentaget i flere folketingsbesvarelser og efterfølgende samråd. Kommissionen har desuden fundet, at Inger Støjbergs omtale af fire piger, som var blevet ”reddet”, var misvisende og med til at tegne et billede af ordningens virkning, som omstændighederne i sagerne ikke gav grundlag for.
Læs hele kommissionens delberetning her.