Opsigtsvækkende forslag: Giv SU efter job- og lønmuligheder

Med fire konkrete forslag anviser Kraka, hvordan der kan spares fem mia. kr. på SUen. Tænketanken foreslår blandt andet at sløjfe den hjemmeboende SU helt og at differentiere SUen efter, hvor stor en gevinst de studerende bliver for samfundet.

Med fire konkrete forslag anviser Kraka, hvordan der kan spares fem mia. kr. på SUen. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har hørt uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) sige det adskillige gange i den seneste tid. Danmark har »et af verdens mest generøse SU-systemer«, og derfor er det »naturligt«, at den statslige uddannelsesstøtte er til debat.

Derfor synes det oplagt, at regeringen i sin økonomiske 2025-plan, der præsenteres tirsdag, vil lægge op til en reform af SU-systemet, der sigter mod at nedbringe de voksende udgifter til at understøtte studerende økonomisk.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viste for nylig, at SU-systemet koster 20 mia. kr. i år, mens det i 2006 kostede ti mia. kr.

Hvis politikerne har ambitioner om at nedbringe den udgift, kan det gøres ganske mærkbart, påpeger tænketanken Kraka i en ny analyse. Kraka kommer med fire forslag, der samlet kan give et provenu på fem mia. kr. om året – en fjerdedel af udgifterne i 2016.

»Vi bruger rigtig mange penge på SUen, og derfor er det nærliggende at overveje, om systemet er indrettet på den rigtige måde,« siger vicedirektør og økonom i Kraka Jens Hauch, der understreger, at forslagene skal ses som »et katalog til inspiration«.

Kraka foreslår at sløjfe det sjette SU-år samt at fjerne den hjemmeboende SU både på ungdoms- og videregående uddannelser.

Sidste år sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som oppositionsleder netop, at han havde svært ved at se behovet for de såkaldte »cafépenge«, men han erkendte samtidig, at SUen til hjemmeboende efter alt at dømme ikke bliver fjernet.

Debatten om vores »generøse« SU-system blusser ofte op, og Løkke bliver nu forud for præsentationen af 2025-planen anklaget for løftebrud. Politiken beskrev søndag, hvordan han i valgkampen sidste år bekendtgjorde, at Venstre ikke havde »noget forslag om at lave SU-systemet om«, men meget tyder nu på, at regeringen har i sinde at stramme yderligere op efter den seneste reform i 2013, der ikke blev så vidtgående, som Venstre ønskede.

Tidligere på året anbefalede en ekspertgruppe at omdanne SUen på kandidatuddannelserne til et rentefrit lån, inspireret af det norske system. Det forslag har Kraka også med i sin analyse. Kraka foreslår desuden at indføre to bonusordninger i lånemodellen, så de studerende får eftergivet en del af gælden, hvis de bliver færdige på normeret tid, eller hvis de klarer sig godt.

Uddannelse skal bestemme SU-niveau

Det mest opsigtsvækkende af Krakas forslag er at differentiere SUen efter, hvor stor sandsynlighed der er for at få et job efter endt uddannelse og til hvilken løn – den såkaldte lønpræmie. Jo større en gevinst, en studerende i sidste ende bliver for samfundet, desto højere skal SUen være – og omvendt for uddannelser med lav lønpræmie. Sundhedsvidenskabelige uddannelser har f.eks. en lønpræmie på 350.000 kr. om året, mens den på de humanistiske er på 100.000 kr. årligt.

»Det kan opfattes som uretfærdigt, for en liter mælk koster jo det samme for en studerende på humaniora som for en ingeniørstuderende. Men vi har brug for at få de studerende til at vælge de uddannelser, hvor der er høj sandsynlighed for at få et job og en god indkomst, og der kan SUen være et instrument,« siger Jens Hauch.

Tidligere vismand Jan Rose Skaksen har før foreslået præcis det samme, og Produktivitetskommissionen anbefalede for to år siden at give unge »væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse og høj løn«.

Dansk Erhverv har før været fortaler for en differentiering af SUen, og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen kalder Krakas forslag »spændende men kompliceret«. Hun peger dog på, at der i forvejen er indført en dimensionering på de videregående uddannelser, der skal skabe en bedre sammenhæng mellem studievalg og jobmuligheder.

»Helt overordnet er vi nødt til at kigge på SUen, og det giver rigtig god mening at fjerne det sjette SU-år, den hjemmeboende SU på ungdomsuddannelserne og at gøre kandidat-SUen til et lån,« siger Mette Fjord Sørensen.

Også Dansk Industri har været ude med lignende spareforslag på SUen, og Charlotte Rønhof kalder Krakas katalog »ganske fornuftigt«. Hun afviser dog tanken om en differentieret SU.

Svært at finde fælles fodslag

Dansk Magisterforening og Djøf er til gengæld modstandere af forslagene om at spare på SUen.

»Vi ser ikke SU som en omkostning for statskassen – det er en fantastisk investering,« siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, Wenche Qvist, mens formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, advarer mod at »lave en masse sindrige incitamentsstrukturer«.

»Det vil udelukke en masse lyse hoveder og skævvride uddannelserne i en usund grad,« siger hun.

SU-området er forligsbelagt, og derfor kan en reform blive en meget vanskelig manøvre. Socialdemokraterne afviser på forhånd alle besparelser, mens Dansk Folkeparti som udgangspunkt mener, at SU-systemet fungerer fint, selv om det ifølge uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er meget dyrt:

»Jeg vil ikke 100 procent afvise at kigge på noget, der læner sig op ad de modeller, Kraka kommer med. Men vi skal stadig sikre, at vi har et system, der ikke forhindrer unge i at tage en uddannelse på grund af økonomi.«

LA er til gengæld tilhængere af Krakas spareforslag med undtagelse af differentieringen.

»Det er nogle meget afbalancerede forslag, som stadig vil sikre, at vores studerende er de mest privilegerede i verden,« siger Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl.