Oprøret fra Generation Fejlfri

I den politiske debat er de »fremdriftsgenerationen«; en ungdom, der skal hurtigt gennem studiet, så den kan blive arbejdsmarkedet og fremtidens velfærd til gavn. Men tiden er inde til en stille revolution, mener den 29-årige filosof Olav Hesseldahl.

»De unge drømmer om at have færre begrænsninger. Om at livet kan blive foldet lidt mere ud. De har utroligt mange valgmuligheder, men de kan ikke stoppe op eller tage fejl. ?Når vejen er lagt og valget truffet, oplever de livet som enormt lineært,« siger 29-årige ?Olav Hesseldahl, filosof og medstifter af Ungdoms­bureauet. Fold sammen
Læs mere

Først efter flere timers snak fandt den unge fyr ind til, hvad han virkeligt drømte om.

Indtil da havde han som alle de andre unge deltagere i »drømmeworkshoppen« på Roskilde Festival 2014 kun fisket mærkeligt profane drømme ud af underbevidstheden. Noget om at få en jobsikker uddannelse eller lande i en vellønnet stilling. Men et sted bag de håndgribelige livsmål dukkede den unge mands egentlige dagdrømmeri op:

»Jeg drømmer om en tid, hvor alle de ting, jeg godt kan lide at lave, ikke føles som skyldsprovokerende overspringshandlinger i det langsigtede projekt, som er min tilværelse,« skrev han med lidt drenget formskrift på linjeret papir.

For Olav Hesseldahl – 29 år og uddannet i filosofi – udtrykker den unge workshopdeltagers ord præcis vilkårene for unge i dag. Han kalder dem »fremdriftsgenerationen«. Fordi de er børn af konkurrencestatens første folkeskolereformer fra 00erne og unge af »fremdriftsreformen« fra 2013, der havde til hensigt at »tvinge« de studerende hurtigere gennem uddannelserne.

Dagens unge er små fodsoldater i en stat, der er i evig konkurrence med andre stater. Der er hårdt brug for dem. Så livet er for de unge blevet et bevidst projekt, der skal lykkes. Det er den unges eget ansvar, og strejfer man fra det målbart nyttige, føles det skyldigt, ja, næsten skamfuldt, mener Olav Hesseldahl. Resultatet er en ung generation, der i materielle goder og valgmuligheder har mere end nogensinde, men desværre også slår rekorder, når det gælder udbredelsen af stress, ensomhed og depression:

»Unge har internaliseret konkurrencestaten i deres måde at tænke på. Det er for så vidt godt, hvad angår livet på skolebænken og i studielivet. At de tager sig sammen. Problemet er, at de har taget konkurrencestatens måde at tænke på med hjem.«

Den vigtige tvivl

Som en af stifterne af non-profit-organisationen Ungdomsbureauet, der forsøger at engagere unge i samfundsdebatten, kender Olav Hesseldahl et Danmark fyldt med engagerede, hårdtarbejdende, ofte nytænkende unge. Men også en ungdom, der har gjort konkurrencestatens kapløb mod personlig succes til et fundamentalt eksistensvilkår. Han ser det overalt, hvor unge færdes. På sociale medier, hvor »det gode liv« er blevet en udstillingssport. I fritiden, hvor prestigegivende sportsgrene kappes om de vågne timer med CV-pyntende deltidsjob og frivilligt arbejde.

Men er konkurrencestaten og udviklingsræset ikke et vilkår for os alle sammen?

»Jo, men for netop unge er det farligt at tænke sådan. Unge i dag har ikke mulighed for at øve sig eller for at begå fejl. Sådan er det mange steder i livet, men for unge er det farligt. Da skal man prøve noget af og ramme forkert. Man skal have mulighed for at tvivle, men tvivl er ikke længere noget, man kan få lov at have,« siger Olav Hesseldahl.

Hvorfor er det vigtigt?

»Se på filosofihistorien: Før oplysningstiden var der en masse dogmer i samfundet. Der var kun få måder at tænke stat, religion og økonomi på. Hele brændstoffet for oplysningstiden og al den fremgang, vi har fået siden da, er vi begyndt at tvivle på det bestående. At man fandt tillid til menneskets evne til at tænke selvstændigt. Nu står verden i en masse vidtrækkende kriser – fødevarekrisen, klimakrisen, finanskrisen – som har åbenbaret, at der er brug for at tænke markant anderledes i fremtiden. Hvis vi skaber en generation, som ikke har lært at tvivle på, om vi gør tingene på den rigtige måde, så går det da helt ad helvede til.«

Et symptom på den unge generations skred mod det lineært, effektivt levede ungdomsliv er højskolernes krise. Når ideen om at frede en fase i livet til det fælles nyttige, til dannelse og tanker for tankernes egen skyld ikke længere har værdi i sig selv, er et højskoleophold »spild af tid«. De højskoler, der har stor succes i dag, er typisk ikke blot studieforberedende, men studieoptagsforberedende – planlagt, så eleverne kan spadsere direkte ind på filmskoler, journalistuddannelser eller Politiskolen.

Indre revolution

Olav Hesseldahl kalder det »påfaldende« og »helt vildt«, at de unge og et ungt perspektiv stort set ikke er blevet nævnt i den igangværende valgkamp. Kun som ventende arbejdskraftreserve.

»Det er også derfor, jeg og mange andre unge ikke er interesseret i partipolitik. Man tænker: Kan de ikke se tingene i et lidt større perspektiv? Nu forsøger man at konkurrere med Kina – og det kan vi bare ikke. Vi skal konkurrere på, at vi er mennesker, der ser tingene på andre måder og i bredere sammenhænge, og det skal unge lægge kimen til.«

Derfor må de unge i en slags stille revolution gøre oprør. Ikke mod konkurrencestaten og de gennemførte reformer, dét løb er kørt:

»Jeg prøver at ruste unge til at tvivle mere på, om det er det rigtige, de gør med deres liv. Der er mange gamle, revolutionære 68ere, der har skrevet til mig »Dér var du endelig – en af vores!«. Men der er mange skræmmende eksempler på, hvad revolutioner har gjort, så det er slet ikke det, jeg er ude efter. Det indre oprør må starte med de unge selv. De skal lægge telefonen fra sig, slå notifikationer fra, lade være med at sidde med computeren om aftenen. De skal opdage, at der er to spor i livet, dels konkurrencestaten, dels det meningsfulde liv. Det er farligt, når man lægger de to spor sammen. Man skal skille dem ad, så man kan leve begge dele. Det er måske den nye oplysningskamp.«