Oppositionspartier: Troels Lund Poulsen skal ikke have en næse

Onsdag afgøres det, om tidligere skatteminister skal have en næse for sin rolle i skattesagen. Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener ikke, at Troels Lund Poulsen bør få en næse.

Arkivfoto. Troels Lund Poulsen, Venstre, bliver efter alt at dømme tildelt en næse tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) skal ikke have en såkaldt næse for sin rolle i sagen om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand Stephen Kinnocks lækkede skattepapirer.

Det mener i hvert fald en samlet opposition på Christiansborg.

I et udkast til en mindretalsberetning, som TV 2 er kommet i besiddelse af, ligger de fire oppositionspartier Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vægt på, at Skattekommissionen i sin undersøgelse af skattesagen ikke har fundet bevis for, at Troels Lund Poulsen har spillet en rolle i sagen.

Samtidig udtrykker mindretallet også ærgrelse over, at kommissionen ikke undersøgte, hvorfor Skat skiftede praksis under skattesagen, så Stephen Kinnock ikke skulle betale skat i Danmark.

»Mindretallet beklager, at den nuværende regering ikke tog initiativ til, at Skattesagskommissionen skulle undersøge denne alvorlige sag,« står der i udkastet fra de fire partier.

Et rødt flertal i Folketinget mener, at Troels Lund Poulsen bør få en næse i sagen, og onsdag skal Folketingets Udvalg for Forretningsorden tage stilling til, hvorvidt han skal modtage en næse.