Oppositionen positiv over for eksamentvang

Der er interessante perspektiver i at kunne tvinge studerende til at tage eksamener på bestemte tidspunkter, mener Venstre. DF mener ikke, at der vil være tale om tvang.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske studerende skal ikke have mulighed for at udskyde en eksamen, så de kan forberede sig bedre. Eller fordi tidspunktet ikke lige passe ind i deres kram.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil indføre »eksamenstvang«, hvor de studerende automatisk bliver tilmeldt til eksamener og kun kan slippe udenom, hvis han eller hun bliver syg eller har en anden rigtig god grund til ikke at møde op. Og det ser ud til, at ministeren kan finde et politisk flertal til forslaget, der er en del af SU-reformen.

»Jeg vil ikke kommentere, hvordan modellen præcist skal skrues sammen, men der er bestemt nogle interessante perspektiver i det,« siger Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen (V).

Dansk Folkeparti mener slet ikke, at man kan kalde det for tvang.

»Det handler om en forventning til de fuldtidsstuderende om, at de planlægger efter at kunne tage de eksamener, der nu engang er på studiet, når de er tilmeldt et studie og forventer at få fuldtids-SU,« siger partiets forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

»Det skal være udgangspunktet, at man er tilmeldt de eksamener, der ligger, hvor de ligger på et planlagt studie,« understreger han.