Flere partier uden om regeringen vil nu vide, hvorfor 20 ud af de 60 afviste irakiske asylansøgere, der sidste sommer besatte Brorsons Kirke på Nørrebro, nu har fået lovligt ophold i Danmark.

De 60 irakere, der søgte tilflugt i kirken, tilhørte en gruppe på 282 afviste ansylansøgere, der alle havde fået at vide, at de ville blive udvist med tvang, hvis ikke de rejste frivilligt. Efter rømningen af kirken slog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) fast, at irakerne skulle sendes hjem, men ikke desto mindre har hun selv givet 11 af dem humanitær opholdstilladelse, mens tre andre er blevet familiesammenført. Derudover har seks irakere fået asyl, efter at deres sag blev genoptaget, og det undrer Dansk Folkeparti.

Ønsker redegørelse

»For mig at se er asylmulighederne blevet afprøvet, så det burde ikke kunne lade sig gøre. Integrationsministeren må nu redegøre for, hvor mange af de 282 afviste irakere, der er blevet sendt hjem,« siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup.

Socialdemokraterne ønsker også en redegørelse. Modsat vil de Radikale have klarhed over, om sagsbehandlingen af de hjemsendte irakere har været tilstrækkelig.

»Vi vil gerne kende begrundelsen for, at sagerne er blevet taget op igen. Det at man står i en udvisningssituation, der skal effektueres, vil formentlig have givet anledning til, at man for en sikkerheds skyld alligevel tjekkede nogle sager,« siger de Radikales integrationsordfører, Marianne Jelved.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at asylansøgere reelt er uden retssikkerhed.

»Nogle irakere modsatte sig ordren om at forlade landet og fik genoptaget deres sag. Det viser, at der er kæmpe problemer med sagsbehandlingen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) afviser, at besættelsen af Brorsons Kirke har ændret de irakiske asylansøgeres sager.

»Man får den samme afgørelse, hvis man bliver ved med at søge på samme grundlag. Men hvis forholdet er ændret, for eksempel fordi man har fået en forfærdelig kræftsygdom, så er der en ny sag. Og hvis man så opfylder betingelserne, får man naturligvis en tilladelse,« skriver integrationsministeren i en e-mail.