Opgør med Rusland skygger for danske mål i Europarådet

Løkke ville bruge formandstid på at ændre tolkning af menneskerettighedskonvention. Men strid med Rusland fylder.

Løkke ville bruge formandstid på at ændre tolkning af menneskerettighedskonvention. Men strid med Rusland fylder. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: JULIEN WARNAND

København. En alvorlig konflikt med Rusland skygger for de prioriteter, regeringen har udvalgt for Danmarks formandskab for Europarådet. Det skriver Jyllands-Posten.

Den danske regering har som hovedprioritet at reformere menneskerettighedsdomstolens fortolkning af menneskerettighedskonventionen.

»Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har på nogle områder haft en praksis, som fører til en urimelig situation.«

»For eksempel når vi ikke kan udvise dybt kriminelle udlændinge fra Danmark, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse, da Danmark overtog formandskabet i 2017.«

Men på grund af en konflikt med Rusland skal Danmark bruge kræfter på at holde sammen på Europarådet og hindre, at organisationen går i opløsning.

Det fortæller Danmarks ambassadør i Europarådet, Arnold de Fine Skibsted, til Jyllands-Posten.

Striden udspringer af Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014. Europarådets Parlamentariske Forsamling reagerede ved at fratage Ruslands medlemmer stemmeretten. Det fik Rusland til at boykotte møderne.

Rusland tilbageholder desuden en stor del af sit kontingent for 2017. Det er i alt 22 millioner euro. Og landet truer med at gøre det samme i år.

»Succeskriteriet for det danske formandskab er at holde sammen på organisationen og forhindre, at den går i opløsning,« siger ambassadør Arnold de Fine Skibsted til Jyllands-Posten.

»Det handler om at sikre Europarådets overlevelse og eksistens. Problemet med Rusland er større og ligger ud over de andre danske prioriteter. Det er en meget vanskelig situation, som vores formandskab fokuserer på.«

Hvis Rusland to år i træk undlader at betale kontingent, kan landet ikke længere være medlem af Europarådet.

Ruslands ambassadør i Europarådet, Ivan Soltanovsky, påpeger over for Jyllands-Posten, at "genforeningen mellem Krim og Rusland var ikke et brud på international lov".

Han skriver i en mail til avisen:

»Ruslands bidrag til budgettet bliver betalt, efter den russiske delegations rettigheder er blevet genetableret.«