Opbakning til regeringens niveau for u-landsbistanden

Regeringen har fremsat et finanslovsforslag, der skal sænke den danske udviklingsbistand med 2,3 milliarder til 0,7 procent af BNI. Et flertal af danskerne bakker op om en udviklingsbistand på samme niveau eller lavere, viser ny måling fra Gallup. På Christiansborg er et flertal imod forslaget.

Flygtningesituation i Padborg. Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag d. 9. september 2015. En større gruppe flygtninge har forladt deres opholdssted ved Padborg og vandrer nu på motorvejen (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

På trods af de rekordstore flygtningestrømme og presset på det danske og europæiske asylsystem, mener danskerne, at Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand. Det viser ny Gallup-måling foretaget for Berlingske.

Regeringen foreslår i sit forslag til finansloven for 2016 at sænke udviklingsbistanden til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Det vil konkret betyde en besparelse på 2,3 milliarder kroner i 2016. Den besparelse støtter knap to ud af tre danskere.

Danskerne er med på besparelsen

Mens regeringens ønske om at sænke udviklingsbistanden står klart, er den danske befolkning langt mere splittet. 30 procent af danskerne mener, at Danmark bør bruge mere end 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, når Gallup stiller spørgsmålet »Set i lyset af de rekordstore flygtningestrømme, og presset på det danske og europæiske asylsystem, bør Danmark til næste år bruge mere, det samme eller mindre end de 0,7 procent på udviklingsbistand?«

Samtidig mener 35 procent, at vi bør bruge det samme - altså 0,7 procent af BNI - mens 28 procent af danskerne mener, at vi bør bruge mindre. Dermed fordeler danskerne sig i tre næste lige store lejre. Der er altså en klar overvægt af danskere, der mener, at man bør følge regeringens linje og sænke u-landsbistanden til 0,7 eller endnu mindre, nemlig 63 procent.

Ambitionen om 0,7 procent kan blive en parlamentarisk udfordring

På trods af, at et flertal af danskerne støtter op om regeringens mål om at sænke udviklingsbistanden, kan Lars Løkke Rasmussen få svært ved at gennemføre forslaget. Konservative, som er en del af regeringens parlamentariske grundlag, har allerede meldt ud, at de ikke støtter forslaget. Forud for præsentationen af finanslovsforslaget slog partiets udenrigs- og udviklingsordfører, Naser Khader, fast over for Berlingske, at Konservative er modstandere af sænkningen.

»Situationen er ikke til nedskæringer. De penge, man kan spare på kort sigt, vil føre til større problemer og udgifter senere. Det vil være uklogt.«

Læs partiernes krav til finansloven: Her er partiernes hovedkrav til Claus Hjort

Khader er sidenhen blevet bakket op af sin partiformand, Søren Pape Poulsen, der over for Politiken har slået fast, at Konservative ikke vil være med i en finanslov, der skærer så dybt i udviklingsbistanden.

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi får en ulandsbistand på 0,7 procent. Det har jeg meget svært ved at se. Jo, det kan godt ske, men ikke i en finanslov, hvor vi deltager.«

Fastholder Konservative det standpunkt, er regeringen nødsaget til at søge et flertal blandt oppositionspartierne, men også her er der modstand mod forslaget.

Sass: Et »ejendommeligt« forslag

Selvom ændringen kan virke som en væsentlig besparelse på området, lægger udenrigsminister Kristian Jensen vægt på, at Danmark fortsat er et af de lande, der giver relativt mest i udviklingsbistand. På Twitter skriver han »G 0,7 søger flere medlemmer! Pt lever kun 5 lande op til FNs mål om bistand. Vi vil gerne være flere«. Med »G0,7« henviser udenrigsministeren til den gruppe af lande, der giver 0,7 procent af BNI eller mere i udviklingsbistand.

Den forklaring køber Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen dog ikke. Over for Berlingske peger han på, at den aktuelle situation med millioner af flygtninge ikke er tiden til at skære i bistanden til u-landene.

»Jeg har meget svært ved at se genialiteten i, at det lige er nu, hvor vi diskuterer, hvad vi skal gøre med de millioner af flygtninge, at man vælger at skære i udviklingsbistanden. Det er højest ejendommeligt.«

De resterende fire partier i rød blok er ligeledes modstandere af at sænke niveauet for udviklingsbistanden, selvom regeringens forslag har opbakning i befolkningen, kan det blive en udfordring at samle et flertal på Christiansborg.

Herunder kan du se en graf over niveauet for udviklingsbistanden fra 2000 til 2015.