Onsdag aften kiggede han op på skærmen og så - igen - et Danmark forandret: »Jeg bliver sådan lidt trodsig«

Ved sidste valg kunne Kristian Thulesen Dahl betragte, hvordan Danmark langsomt blev farvet gult i store områder. Denne gang kunne han ikke finde ét eneste sted på kortet, hvor DFs farve skinnede igennem.

Folketingsvalg 2019 Niels Ahlmann Olesen

Kristian Thulesen Dahl kigger op på den store TV-skærm i det øjeblik, kanalen viser to danmarkskort.

Det ene er fra valget i 2015, og det andet er fra valget i dag. Danmarkskortene er vidt forskellige. Og det er trist nyt for formanden for Dansk Folkeparti.