Omdiskuteret Grimhøjmoské mægler mellem bander i Aarhus

Imamer fra Grimhøjmoskeen i Gellerup i Aarhus har samlet banderne fra området til et mæglingsmøde. Ifølge kilder tæt på bandemiljøet i Aarhus er der tale om banden »Brabrand« og Aarhus-grenen af »Loyal To Familia«.

Muslimske ledere: I orden at kalde kristendommen for den bedste religion BV.: Grimhøjmoskeen, formand Oussama El Saadi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Flere måneders bandekrig i Aarhus kan omsider været nået til ende.

I hvert fald var der søndag 3. december et såkaldt mæglingsmøde mellem bandemedlemmerne i den lokale moské Grimhøjmoskeen.

Her mødtes banderne med imamer fra moskeen og diskuterede en fredsaftale, fortæller Oussama El Saadi, formand for Den Muslimske Sammenslutning:

»Det gik godt. De er tættere på at være venner end fjender, og det er jeg glad for.«

Ifølge kilder tæt på bandemiljøet i Aarhus er der tale om banden »Brabrand« fra Gellerupparken og en Aarhus-gren af københavnske »Loyal To Familia« med tilholdssted i Bispeparken i Aarhus.

Oussama El Saadi siger, at mæglingsmødet kom i stand på baggrund af, at forældre var bange for at miste deres børn i bandekonflikten.

»Vi ved gennem forældrene, at der er store problemer med banderne i Aarhus. Det drejer sig især om meget hårde trusler og slagsmål,« siger Oussama El Saadi:

»Forældrene ønsker en fredsaftale, så de ikke mister deres børn.«

Hvorvidt freden mellem banderne holder, kan han ikke svare på.

»Det kan jeg ikke garantere. Det er op til banderne. Vi har samlet dem og snakket med dem,« siger Oussama El Saadi.

»Folk respekterer moskeen«

Moskeen kunne ifølge ham hjælpe i mæglingsprocessen, fordi den er i området, og de unge kender moskeen.

»Vi er ligeglade med, hvem der mægler. Vi er bare tilfredse med, at det er sket. Hvorfor det netop er os, kan jeg ikke svare på. Forældrene kender os, og de bad om hjælp. Folk respekterer moskeen, og derfor har forældrene måske følt, at de unge ville føle mere fred og stolthed ved at mægle i moskeen,« siger Oussama El Saadi:

»Vores moské er ofte i medierne, og vi holder altid fast i vores meninger. Det har måske givet os respekt i vores menighed, selvom medie-propagandaen og politikerne siger noget andet. Generelt oplever menigheden, at vi står fast på vores meninger, og det giver respekt. Det kan være derfor, forældre og bandemedlemmerne kommer her.«

Hvad tænker du om, at det er jer – i en moské – der har mæglet og ikke de danske myndigheder – politiet – som har stoppet konflikten?

»Hvis der ikke var et politi, som arbejdede hårdt, var vi aldrig kommet til en løsning. Vi prøver bare at gøre det sidste. Ligesom i en krig – uden sammenligning i øvrigt – men hvor parterne slås og til sidst kommer en politisk løsning. Politiet og Aarhus Kommune laver det største arbejde. Vi er en del af samfundet og af Aarhus Kommune. Vi er ikke et alternativ. Vi kommer til sidst og sætter det sidste på plads.«

»Det er helt normalt for os. Det er ikke nyt. Folk føler sig stolte og føler fred, når de kommer i moskeen. De føler, de skal opføre sig ordentligt og være respektfulde. Der skal ikke være en høj stemning eller nogen dårlig reaktion. Det er ikke et parallelsamfund, som nogen kalder det. Vi er en del af samfundet. Vi har et multikulturelt samfund.«

»Vi har et multikulturelt samfund«

Politikere på Christiansborg har udtrykt, at de er skeptiske over for, at det er en moské og ikke danske myndigheder, der har mæglet. Hvad tænker du om det?

»Politikernes udtalelser viser, hvorfor folk ikke tror på politikere. Når politikerne snakker på den måde, viser det tydeligt, at de er ligeglade med børnene i området. Politikerne vil bare fremsætte deres holdning om, at de er imod imamer og vil kritisere, at moskeer laver noget som helst. Det hjælper ikke.«

Du taler om, at I er en del af det danske samfund. Er det dansk, at en imam går ind og mægler mellem grupperne?

»Det er det nu. Det skal folk acceptere. Vi har ikke magt. Vi snakker med de unge. Vi siger ikke, at vi er i stedet for politiet, og at de unge skal lytte til os - at det er os, der bestemmer. Det duer ikke. Vi forstår rigtigt godt, at vi er i Danmark, og at der er regler her. At der er et system, vi skal følge.«

Er din opgave så ikke at opfordre de unge til at lytte til myndighederne? Og sige, at det ikke er moskeen, der skal mægle, men at de unge skal gå til politiet og få løst konflikten?

»Selvfølgelig gør vi det. Det allerførste ord, jeg sagde, var, at de er velkomne, men at de skal forstå, at moskeen ikke er et alternativ til politiet. Vi har et system i Danmark, som vi skal overholde, og politiet gør et godt stykke arbejde,« siger Oussama El Saadi:

»Men er der noget ulovligt ved det, vi har lavet? Vi snakker kun med dem og beder dem snakke med hinanden. Vi har ikke lavet en aftale om, at den ene gruppe kan sælge stoffer i et område og den anden i et andet område. Vi inviterer dem kun til at høre, at det er forkert, hvad de gør.«

»Vi hjælper«

Er det anti-dansk, at en moske mægler mellem to bander?

»Hvorfor skulle det være det? Det synes jeg ikke. Når politiet laver exit-program, handler det også om at snakke med banderne. Vi hjælper. En del af Islamisk Centers opgave er at løse problemer eller misforståelse mellem folk. Vi er ikke en myndighed. Vi kan ikke straffe nogen,« siger Oussama El Saadi:

»Vi forklarede dem, at vi boede i en dårlig situation tidligere – inden vi kom til Danmark. Vi kom til det danske samfund, som hjalp os og gav os alle mulige dejlige ting. Hvorfor skal vi ødelægge det nu? Vi skal ikke vise folk, at vi er kriminelle.«

Grimhøjsmoskeen har været meget omdiskuteret i medierne bl.a. på baggrund af den vejledning, I giver. Kan du forstå, at danskere kan være skeptiske overfor, at det netop er Grimhøjmoskeen, der har mæglet?

»Det er præcis det, der er problemet. Det er fordi, det er Grimhøjsmokeen. Hvis det havde været en anden moské, ville det være bedre. Hvis det var en anden moské, ville det være i orden, fordi det ville være moderate muslimer. Men fordi det er os, er det forkert,« siger Oussama El Saadi:

»Historisk set har kirke og moské mæget mellem parter. Kirken har måske glemt det, men moskeer gør det stadig.«