Efter mange måneders debat, publikumsundersøgelser og borgerbidrag lancerer kulturminister Mette Bock (LA) torsdag regeringens plan for fremtidens medielandskab.
I et tætpakket lokale i Kulturministeriet i det indre København fremlagde ministeren det samlede medieudspil, der har fået titlen »Nye medier, nye vaner, nye tider«.
»Danskernes mediebrug er under massiv forandring. Det kalder på en mere tidssvarende mediepolitik. Vi skal styrke den mediemangfoldighed, som borgerne efterspørger, og som er fundamentet for et levende demokrati med troværdige medier,« siger Mette Bock.
Blandt de største elementer i udspillet er planerne om at beskære Radio24syv med 33 pct. Radiostationen, som i dag drives af et selskab under Berlingske Media og har et årligt budget på godt 90 millioner kroner, forventes desuden at få friere regler at arbejde ud fra - blandt andet med mulighed for at skaffe sig andre indtægter.
Samtidig skal TV 2-regionerne ifølge regeringen spare to procent om året, svarende til ti procent over de næste fem år.
Dertil kommer, at man ønsker at sælge 40 procent af statens ejerskab af TV 2.
»Den brændende platform, jeg tror, der skal til«
I forvejen havde regeringen før påske opnået enighed med DF om at beskære DR med 20 pct. over fem år samt at omlægge licensen til lavere skattefradrag.
Dengang blev DR-aftalen præsenteret som selve adgangsbilletten for andre partier for at få adgang til de videre politiske forhandlinger.
I dag er det derudover kommet frem, at DR skal lukke to af sine seks TV-kanaler. Til det siger Mette Bock:
»De skal maks have fire TV-kanaler. Hvilke to DR-kanaler skal så lukkes, har der været spurgt. Men hele tanken omkring DRs fremtid er netop, at DR skal gentænke sig selv som en kulturformidler og som en kulturinstitution, som skal sikre, at der er adgang for alle borgere. Så i stedet for at sige, at to eksisterende kanaler skal lukke, så er vores opfordring at gentænke hele kanalstrukturen.«
Allerede ved præsentationen af DR-aftalen mellem regeringen og DF før påske kaldte Mette Bock DR-besparelsen »en kæmpesejr«:
»Det er en massiv fokusering af DR. Det er den brændende platform, jeg tror, der skal til, for at DR kan gentænke sig selv som en stærk kulturinstitution og som et fyrtårn, der rager op i et kæmpestort mediehav,« sagde hun.
Regeringen ønsker bedre balance
Med udspillet ønsker kulturministeren overordnet at genskabe fire balancer: Balancen mellem henholdsvis ældre og yngre generationers medieforbrug, mellem statsejede og private medier, mellem traditionelle medier og nye medier og endelig mellem landsdækkende samt regionale og lokale medier.
Regeringens medieplan lægger samtidig op til, at der skal gives sendetilladelse til en ny TV-kanal, der skal sende kultur og folkeoplysning. Ligeledes skal en DAB-radiokanal med klassisk musik og kulturformidling sendes i udbud.
Public service-puljen øges, så den i 2023 når op på 220 millioner kroner. Public service-puljen bevilger penge til TV-serier og dokumentarfilm produceret af andre end DR - især TV 2 har fået mange penge fra puljen til TV-serier.
Dagbladenes mediestøtte omfordeles, så penge i højere grad skal gå til de mindre regionale og lokale dagblade frem for de store landsdækkende aviser.
Digitale medier skal have samme momsfritagelse, som de trykte aviser får i dag, ligesom iværksætterstøtten til nye trykte og elektroniske nyhedsmedier øges.
Forud for kulturministerens præsentation af medieudspillet var en række af elementerne kommet til offentlighedens kendskab. Det førte allerede i timerne op til offentliggørelsen til en byge af hårde angreb fra opoositionsordførere.
»Det virker, som om regeringen har travlt med at sælge ud af vores public service. Generelt ligner det én stor nedskæring på alt det, som gør, at alle danskere har mulighed for at se gode nyheder. Jeg synes, det er imponerende, at kulturministeren skriver, at hun har brugt et år på at lave det her udspil, og alt, hvad hun er kommet frem til i et lukket rum, er, at løsningen er at skære på al public service. Jeg synes, det er håbløst,« siger SFs medieordfører Jacob Mark.
Han mener, man burde styrke public service og hjælpe de private medier ved at hæve mediestøtten og indføre nulmoms på digitale medier.
»Helt uden blik for den nutid, vi lever i«
Udspillet er ifølge Alternativets medieordfører, Rasmus Nordqvist, udtryk for, at »regeringen er helt uden blik for den nutid, vi lever i«.
»Det er alt det forkerte, regeringen lægger op til,« siger Nordqvist:
»Det er, som om man har siddet og tænkt, hvor lidt er nok, i stedet for at spørge sig selv, hvad er der brug for. Vi står i en tid, hvor der mere end nongesinde er brug for troværdige medier og brug for medier, der kan samle os og samle den demokratiske debat, og så lægger regeringen op til at udhule vores medier i stedet for at opbygge dem.«
Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, kalder regeringens medieplan »meget, meget uambitiøst«.
Han finder udspillet uforståeligt i en tid, hvor bl.a. Facebook er til stor debat.
»Vi har troldehære, og vi har fake news, der kører på algoritmer, hvor folk i bedste fald bare bliver dummere og i værste fald bliver decideret manipuleret. Et ambitiøst udspil ville give et bud på, hvordan vi for eksempel får lavet et nordisk alternativ til Facebook,« siger Søren Søndergaard.
På Facebook har også de Radikales medieordfører, Zenia Stampe, gjort sin holdning klar:
»Pas nu på. I sælger ud af noget af det allervigtigste i vores demokrati: Kontrollen med magthaverne. Det er selve demokratiet, I gambler med!«
Partierne erklærer sig dog i første omgang indstillet på at møde op til de indledende forhandlinger.
Medieforliget skal senest være forhandlet på plads til sommer og vil gælde fra 2019.
