Officielt: Sådan vil regeringen finansiere ny boligskat

Regeringen løfter sløret for, hvor den vil finde pengene til et nyt boligskattesystem.

Foto: Thomas Lekfeldt

Regeringen foreslår at lade et gradvist lavere rentefradrag og penge fra statskassen betale et nyt boligskattesystem.

Og så vil regeringen forpligte de øvrige partier i en aftale til at finde nye penge til råderummet gennem nye - uspecificerede - reformer.

Sænkelsen af rentefradraget skal i gennemsnit finansiere 1,7 milliarder kroner af det nye boligskattesystem hvert år fra 2018 til 2025.

Derudover skal det finansielle råderum - altså de penge, staten har at gøre godt med - i gennemsnit levere 2,4 milliarder kroner årligt i perioden.

Sådan lyder regeringens finansieringsudspil til de igangværende forhandlinger om boligskatten.

Rentefradraget skal gradvist reduceres fra 2021. Det første år vil regeringen reducere skatteværdien af rentefradraget med cirka to procentpoint.

Derefter skal den yderligere reduceres med cirka et procentpoint årligt fra 2022 til 2024.

Samtidig ønsker regeringen at forpligte de øvrige partier i en aftale til at »genetablere råderummet gennem fremtidige reformer«:

»Det er fornuftigt at udnytte råderummet til hurtigt at fjerne utrygheden for boligejerne,« siger finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.

»Men regeringen har også andre prioriteter, og derfor vil vi arbejde målrettet med at gennemføre reformer, der kan genetablere råderummet. Og det forventer vi, at de øvrige parter i forhandlingerne vil være med til.«

Regeringen vil med aftalen fastfryse boligejernes grundskyld og give sikkerhed for, at ingen boligejere skal betale mere ejendomsskat, end de allerede gør.

MERE FØLGER...