Officielt: Regeringen vil løfte forsvaret med fem milliarder kroner

Regeringen vil omlægge forsvaret og oprette brigade med 4.000 soldater, øge med 500 flere værnepligtige, oprette en særlig antiterrorstyrke med soldater og øge værnet mod cyberangreb.

Foto: Liselotte Sabroe

Flere værnepligtige, en stor international brigade, større indsats mod cyberangreb, et særligt antiterrorkorps og en stor omlægning af det danske forsvar.

Det er hovedtrækkene i regeringens forsvarsudspil, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i dag præsenterede på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

Derfor vil regeringen over de næste seks år fra 2018 hæve forsvarsbudgettet med over 20 procent med i alt 4,8 milliarder kroner årligt frem mod 2023, så det på det tidspunkt vil være på ca. 27 milliarder kroner.

»Det samlede trusselbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode siden Murens fald,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Prisen for fred og sikkerhed er steget. Ville jeg ønske, at det ikke var sådan? Ja. Kan vi ignorere, at det ikke er sådan? Nej, det ville være endnu dyrere. Derfor vil vi investere mere i Forsvaret,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger derfor på fire områder, hvor forsvaret især skal styrkes.

»Forsvaret skal have mere kollektive muskler. Vi skal bidrage til internationale indsatser. Forsvaret skal spille en rolle mod terrorangreb. For det fjerde skal vi beskytte os mod cyberangreb,« lyder det fra statsministeren.

Som en del af det nye forsvar vil regeringen vil etablere en international brigade på 4.000 mand, som fra 2024 skal kunne sættes ind over alt i verden - mest sandsynligt i Østersø-regionen - inden for 180 dage. Modsat i dag skal den kunne operere uden støtte fra andre lande, og det vil kræve massive investeringer i nyt materiel som kampvogne, artilleri og antiluftskyts.

Samtidig skal antallet af værnepligtige - der i dag er på ca. 4.200 - udvides med 500 rekrutter om året, som fremover skal trænes op i at kunne varetage bevogtningsopgaver. De 500 skal alle være frivillige. Planen er, at de værnepligtige ved krig eller krise skal kunne sættes til strategiske bevogtningsopgaver af f.eks. lufthavne og anden vigtig infrastruktur, hvis brigaden på 4.000 soldater er aktiveret og sendt ud af landet.

De værnepligtige vil efter aftjening – som fastholdes på de nuværende fire måneder – indgå i et særligt register i fem år, hvor de kan indkaldes til bevogtningsopgaver efter et ekstra træningsforløb på to måneder.

Der lægges op til, at Danmark skal oprette et nærområdeluftforsvar ved, at flere fregatter får installeret både kort- og langtrækkende missiler. Derudover skal der investerer i torpedoer og sonar-udstyr til bekæmpelse af ubåde – men forsvaret vil ikke selv anskaffe ubåde, som de Konservative ellers har ønsket.

Forsvaret skal også bistå politiet i endnu større grad i forhold til terrorindsats, hvis det står til regeringen. I udspillet lægges der op til, at der oprettes et decideret vagthold fra Livgarden med 160 mand, hvor et antal bevæbnede soldater derfra altid vil være klar til at blive sat ind, hvis Danmark bliver ramt af et større terrorangreb.

»Der vil være en helikopter på højt beredskab til Politiets Aktionsstyrke. Vi forestiller os at lave et ekstra vagthold til Livgarden, som kan rykke hurtigt ud,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Et væsentligt punkt for Claus Hjort Frederiksen har også været at styrke indsatsen mod cyberangreb. Her er truslen vurderet til »meget høj« af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, og ansatte i forsvaret har fået hacket emails af en statsstyret russisk hackergruppe. Derfor vil regeringen styrke overvågningen mod cyberangreb.

Artiklen fortsætter under grafikken fra Forsvarsministeriet

Udspil kommer efter pres fra NATO

Udspillet skal ses i lyset af, at regeringen oplever en stigende trussel fra Rusland, som har annekteret den ukrainske halvø Krim og er gået ind i Øst-Ukraine.

Samtidig har regeringen været under pres fra NATO om at hæve budgettet og bidrage mere til alliancens samlede styrke, især omkring Østersøen.

Siden afslutningen på den kolde krig har forsvaret været indrettet mod at kunne løse internationale operationer i fjernområder. Nu skal fokus være mere bredt, så forsvaret stadig kan løfte de gamle opgaver, men også vil kunne indgå i et regionalt forsvar sammen med NATO i Østersø-regionen.

»Rusland opruster. De er i stigende grad aggressive ikke mindst mod de baltiske lande. De opstiller Iskander-missiler i Kalininhgrad, som kan nå mål i København, Stockholm og de baltiske lande,« siger Claus Hjort Frederiksen.

I forvejen sender Danmark 200 soldater til Estland i januar, hvor de sammen med andre NATO-styrker vil være indsat helt op til den russiske grænse.

Siden 2014 har det været en fælles målsætning i NATO, at landene arbejder sig henimod at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret. Det lever kun fem af 29 lande op til, og Danmark er med 1,14 procent af BNP i 2016 langt fra det mål.

Det nye løft vil udgøre 1,3 procent af BNP i 2018, og dermed være langt fra målsætningen. Det skyldes blandt andet, at Danmark oplever stor vækst i øjeblikket, og at et øget forsvarsbudget derfor slår mindre igennem i forhold til andel af BNP.

Alligevel tror Claus Hjort Frederiksen, at det nye udspil vil blive modtaget positivt i NATO og i USA, fordi det »opfylder ånden fra 2014«.

»Vi bevæger os mod de to procent, men vi når det som sagt ikke i det her forlig, men bevægelsen er den rigtige,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Finansieringen af det øgede budget til forsvaret skal komme fra skatteyderne, siger Lars Løkke Rasmussen.

»Det kan ikke være anderledes, og det vil vi diskutere med partierne. Det vigtige er at komme i gang med at diskutere, hvad forsvaret har brug for. Så skal vi nok finde ud af at samle den slutregning op,« siger Lars Løkke Rasmussen

Ud over de nævnte tiltage vil regeringen også øge bevogtningen af ubåde i Arktis, og der lægges samtidig op til effektiviseringer i forsvaret, og at forsvaret i fremtiden selv kan købe en del materiel uden at skulle spørge Folketinget.

Forhandlingerne om det nye forsvarsforlig begynder i eftermiddag, hvor Claus Hjort Frederiksen vil samle partierne bag det nuværende forlig, der ud over regeringen udgøres af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale.