Offentlige indkøbsaftaler under lup

Kommunerne bruger for mange penge på indkøbsaftaler med private virksomheder. København vil nu se aftaler efter i sømmene.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

11 kroner for en letmælk og 80 kroner for en spegepølse kan hurtigt blive dyrt, når alle børnene på Rød Stue skal spise. Efter sidste uges fyring af en leverandør af dagligvarer til blandt andet børnehaver og vuggestuer vil Københavns Kommune nu til at se deres indkøbsordninger mere generelt efter i sømmene.

- Grundlæggende er det en fornuftig ting at købe stort ind, for det kan spare kommunen for mange penge. Men det hjælper jo ikke, hvis institutionerne oplever systemet som en rigid spændetrøje, der koster dem flere penge, end den sparer dem. Vi skal sikre, at vi sparer penge og samtidig se på, om vi kan gøre det lidt mindre rigidt, siger overborgmester i København Frank Jensen (S).

Formålet med de centrale indkøbsordninger er, at kommunen skal spare penge, men i den seneste uges tid har flere institutioner klaget over, at de gennem indkøbsaftalerne skal betale overpris på blandt andet dagligvarer, IT-udstyr og køkkener.

Derfor har overborgmesteren i dag bedt sine embedsmænd om at lave et serviceeftersyn af den centrale indkøbsordning.

Mere besvær i hele landet

Også på landsplan oplever kommunerne ekstra udgifter med deres indkøbsaftaler. Det er dog af en noget andet karakter. 

Kommunerne melder om, at private virksomheder i stadigt stigende grad ikke finder sig i at tabe en udbudsrunde. Dermed får kommunerne store regninger til sagsomkostninger i klagesager. Det fortæller Kommunernes Landsforenings chef i afdelingen Offentlig-Privat, Jakob Scharff, i dagens udgave af Ugebrevet A4.

En undersøgelse viser, at interessen for en bid af den kommunale kage er vokset proportionalt med nedgangen i markedet på grund af finanskrisen for de private virksomheder. De sidste fem år er antallet af klager hos klagenævnet for udbud tredoblet. Fra 56 klagesager hos Ankenævnet for Udbud i 2004 til 157 sager i 2009.

Også administrerende direktør i Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) Søren Jakobsen genkender den mere aggressive adfærd hos de private virksomheder.
 
- Det er ikke tilfældigt, at SKI lige nu er ved at ansætte en juridisk rådgiver. Vi har valgt at dedikere en stilling til at hjælpe i klagesager og se på udbudsmaterialet, siger han.