Østergaard: Vi går til valg på at afskaffe 24-årsreglen

De Radikale melder nu klart ud, at partiet arbejder på at afskaffe 24-års-reglen efter et kommende folketingsvalg. Men samtidig erkender partileder Morten Østergaard, at det ikke er realistisk at få gennemført al radikal politik.

- En stemme på Det Radikale Venstre er en stemme mod 24-årsreglen, siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den ny radikale leder, Morten Østergaard (R), slår nu fast, at partiet går til valg på at afskaffe 24-årsreglen. Det skriver bt.dk.

»En stemme på Det Radikale Venstre er en stemme mod 24-årsreglen og tilknytningskravet. Vi har det helt grundlæggende princip, at i det omfang du kan forsørge dig selv og din ægtefælle, skal staten ikke blande sig i, hvem du gifter dig med,« siger Morten Østergaard til avisen.

Han fjerner således den tvivl der opstod om partiets politik, da Christian Friis Bach i juli udtalte, at De Radikale går til valg på at bevare reglen. Hvorefter Margrethe Vestager satte ham på plads med en bemærkning om, at udtalelsen stod for hans egen regning. Hvad man går til valg på, er ikke noget partiet har taget stilling til endnu, lod hun forstå.

Det har Morten Østergaard taget afgørende stilling til nu. Han mener, at reglen, der blev indført i 2002 for at forhindre tvangsægteskaber, er overflødig.

Spørgsmål: Har 24-årsreglen da været en fiasko?

»Vi er vokset fra den. Der er også sket det, at vi fik ændret tilknytningskravet fra 28 til 26 år. Det er lidt kompliceret, men ikke desto mindre var det vigtigere for os at få kigget på tilknytningskravet. Lige så skarpt jeg står på de radikale grundholdninger, lige så stolt er jeg over de resultater vi har fået skabt i denne regering. Den danske udlændingepolitik er ikke radikal, da vi ikke har 90 mandater.«

»Men den danske udlændingepolitik i dag er bedre uanset om man er asylbarn, om man er dansk med udenlandsk ægtefælle, om man er en virksomhed, der søger international arbejdskraft, eller om man er nydansker opvokset i Danmark og bare drømmer om at få sit pas, hvad man nu kan, hvis man består folkeskolens afgangseksamen.«

»Vi har skabt en ny balance. Ofte med brede flertal. Og vi har et ny retstilstand, hvor det ikke længere er sådan, at hvis der opstår et problem, så fikser Bertel Haarder eller Birthe Rønn Hornbech det lige med en skrivebordsmanøvre. Næh, hvis vi hører om Im eller om Songül fra Køge og Folketinget siger, at vi skal gøre noget ved det, så bliver loven ændret. Sådan skal det være i et retssamfund. På den måde har vi bragt udlændingepolitikken rigtig langt,« siger Morten Østergaard.

Spørgsmål: Men hånden på hjertet. 24-årsreglen har da forhindret tvangsægteskaber?

»På trods af 24-årsreglen er der stadig travlt på krisecentrene. At tro man kan løse problemet ved grænsen er forkert. Vi pressede på og fik til sidst et forbud mod tvangsægteskaber ind i straffeloven, og vi foreslog, at hvis der var mistanke om, at der var et tvangsægteskab under vejs, kunne man tage passet fra børnene, så de ikke kunne komme ud af landet. Derfor må man sige, at 24-årsreglen nok forhindret tvangsægteskaber i Danmark, men den har ikke forhindret unge i at blive tvangsgift. De er bare blevet tvangsgiftet et andet sted. På den måde har vi på lange stræk ladt mange unge i stikken,« siger Morten Østergaard til bt.dk.

Spørgsmål: Mener du, at reglen har overlevet sig selv?

» Det er ikke mig, der skal svare på det, da jeg altid har været imod. Jeg synes ikke det er ikke rimeligt, at enhver dansker - uanset at man er i nærheden af et tvangsægteskab - skal ligge under for de regler. Vi er det land i Europa, der på dette område behandler vores borgerne dårligst. Vores grundholdning er den samme, men det forhindre os jo ikke i at skaffe resultater, selv om vi ikke får al vores politik igennem.«

Spørgsmål: Men intet tyder på, at der efter valget er flertal for at afskaffe reglen?

»Jeg er meget bevidst om, at der ikke er flertal for mange radikale synspunkter. Derfor kan man da godt have klare grundholdninger. Jeg er optaget af at få normaliseret udlændingepolitikken. Der er også ting på skatteområdet, som vi ikke kan komme igennem med. Sådan må det være, når vi ikke har 90 mandater. Vi er indstillet på at indgå kompromisser. Også på udlændingeområdet. Men det ændrer ikke vores grundholdning,« siger Morten Østergaard.

Socialdemokraternes politik er, at man ønsker at bevare 24-årsreglen.