Økonomer: Fogh forværrede krisen

Førende økonomer holder fast i, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var med til at forværre finanskrisens konsekvenser for Danmark. Hvilket Anders Fogh Rasmussen pure afviser.

Finanspolitikken under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens regeringer var ifølge CBS-professor Jesper Rangvid atypisk i et historisk lys: »Vi var i en situation, hvor der var godt gang i økonomien, arbejdsløsheden var historisk lav, og boligpriserne buldrede derudad. I sådan en periode bør finanspolitikken være bremsen, men man brugte den ikke.« Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

»Anders Fogh Rasmussen siger, at der ikke er noget at komme efter, men som økonom synes jeg nok, der er en del at komme efter.«

Ordene kommer fra den anerkendte CBS-professor Jesper Rangvid i kølvandet på Berlingskes interview med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der afviser kritikken af hans økonomiske politik som værende for lempelig med ordene:

»For der er ikke noget at komme efter.«

Jesper Rangvid fastholder imidlertid, at en lempelig finanspolitik under Fogh Rasmussen betød, at finanskrisen ramte Danmark hårdere, end den ellers ville have gjort:

»Når man spørger, om finanskrisen har været dyr for Danmark, så siger jeg, at den har været meget dyr. Vi har i de næsten ti år, der er gået, siden krisen satte ind, ikke haft reel økonomisk fremgang, og det er meget markant. Det er også markant i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.«

Som formand for Rangvid-udvalget udtaler Jesper Rangvid sig med stor vægt. Det var dette regeringsudvalg, der analyserede finanskrisens effekter og konkluderede, at danskerne blev ekstra hårdt ramt. CBS-professoren understreger, at hans konklusioner alene baserer sig på den førte politik. Han forholder sig derfor ikke til den daværende parlamentariske situation. Ej heller til hvad oppositionen ville have gjort anderledes.

Rangvid konkluderer, at finanspolitikken under Fogh var atypisk i et historisk lys.

»I årtier inden finanskrisen har det været sådan, at når det går godt i økonomien, og man gerne vil bremse op, så bruger man finanspolitikken. Eller når det går dårligt, og man gerne vil sætte fart på, så bruger man finanspolitikken. Derfor har vi haft det, vi kalder konjunktur-modløbende finanspolitik. Det gælder både røde og blå regeringer i årtier. Undtagen i årene inden krisen, for da havde vi en situation, hvor der var godt gang i økonomien, arbejdsløsheden var historisk lav, og boligpriserne buldrede derudad. I sådan en periode bør finanspolitikken være bremsen, men man brugte den ikke. Rammer man en mur med fem kilometer i timen, gør det måske ondt, men rammer man med 50 kilometer i timen, så gør det helt sikkert meget ondt,« siger Jesper Rangvid.

»Det var reelt en skattelettelse«

Et af de helt store problemer i 00erne var ifølge Jesper Rangvid, at kommunerne og de daværende amter i stor stil overskred budgetterne. I 2006 budgetterede man med en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent. Det faktiske tal endte tæt på tre procent.

»Altså næsten seks gange så meget som budgetteret. Som økonom er det umuligt ikke at sige, at der er tale om en voldsom overskridelse,« siger Jesper Rangvid.

Dertil kom skattestoppet samt indførelsen af afdragsfrie lån efter en periode på ti år med stigende huspriser, påpeger Rangvid:

»Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten betød reelt en skattelettelse på grund af de stigende boligpriser. Derfor bruger jeg det billede, at man blev ved med at hælde benzin på bålet i en tid, hvor det hele i forvejen buldrer derudad. Det er svært for os som økonomer at sige, at det er hensigtsmæssigt.«

CBS-professoren får opbakning fra andre topøkonomer. Heriblandt professor i økonomi Niels Westergaard-Nielsen samt professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der mener, at det indførte skattestop havde afgørende indflydelse på, at boligpriserne i årene op til finanskrisen skabte en decideret boligboble.

»Skattestoppet var uden nogen form for tvivl en stærk enkeltstående årsag til, at vi ikke bare fik store prisstigninger, men at vi oplevede en decideret eksplosion i priserne, der endte med at skade økonomien,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Fogh-regeringernes økonomiske politik har fået hård kritik gennem årene. I 2010 rangerede 22 økonomer i Politiken Foghs økonomiske politik som den ringeste siden Anker Jørgensens tid i 70erne og 80erne.