Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Eksterne konsulenter skal nu undersøge, om Odense Kommunes omfattende besparelser på børneområdet overholder loven.
Kommunens børne- og ungerådmand har bestilt undersøgelsen, efter DR Nyheder onsdag kunne afsløre, at op mod 180 udsatte børn og familier i Odense fra 1. september mister den hjælp og støtte, de får af kommunen, fordi der mangler penge i kassen.
»Det er ingen hemmelighed, at vi i disse år oplever et pres på økonomien, og derfor skal vi være meget opmærksomme på, at vi bruger vores ressourcer, så de kommer flest mulige børn til gavn. Men der må ikke herske tvivl om, at der skal tages udgangspunkt i individuelle, faglige vurderinger,« udtaler rådmand Susanne Crawley Larsen (R) i en pressemeddelelse.
Spareplanen er kommet i fokus, fordi DR Nyheder er kommet i besiddelse af et internt brev fra ledelsen i kommunens familie- og velfærdsafdeling til socialrådgiverne, hvori det fremgår det, at kommunen vil lukke hver femte forebyggende børne- og ungesag for at spare penge.
»Jeg brugte dagen i går (onsdag, red.) på at finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Det er et kompliceret forløb, og derfor er jeg overbevist om, at det er bedst for alle parter, at vi nu får vendt hver eneste sten. Derfor vil jeg iværksætte en ekstern redegørelse, der skal afsluttes, så den kan lægges til grund for kommunens udtalelse til ombudsmanden,« siger udtaler Susanne Crawley Larsen.
Administrerende direktør i børne- og ungeforvaltningen Peter Pietras understreger, at loven skal overholdes, selv om økonomien er trængt.
»Er der sager, hvor vi ikke har overholdt loven, så bliver de rullet tilbage med det samme,« siger Peter Pietras i en pressemeddelelse.
Det er Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokraterne i Odense Kommune, der har krævet en redegørelse fra den ansvarlige rådmand, Susanne Crawley Larsen. Også Socialrådgiverforeningen og Børns Vilkår er gået ind i sagen.