Et af argumenterne for at afskaffe store bededag er behovet for at øge arbejdsudbuddet. Uden store bededag ville danskerne arbejde mere, hvilket sagt på økonomsprog ville betyde et forøget arbejdsudbud på 8.500 personer. Men nu viser det sig, at en af hjørnestenene i den beregning er behæftet med stor usikkerhed. Det skriver Jyllands-Posten.

Det handler om regnestykket bag effekten af at sløjfe en helligdag.

Det er nemlig ikke alle, der vil arbejde en hel dag mere om året, bare fordi store bededag forsvinder, men som udgangspunkt forventer Finansministeriet en gennemslagskraft på 75 procent – altså at danskerne i gennemsnit vil arbejde trekvart dag længere, hvis helligdagen afskaffes.

Men nu viser det sig altså, at antagelsen om et gennemslag på 75 procent bygger på en interviewundersøgelse med et lille antal besvarelser. Præmissen blev nemlig ifølge et skriftligt svar til Jyllands-Posten fastlagt i 2012 ud fra blandt andet »rådata fra »Arbejdskraftundersøgelsen« fra Danmarks Statistik«.

»I forbindelse med vurderingen blev der desuden på baggrund af data fra »Arbejdskraftundersøgelsen« peget på, at tilstedeværelsen af en fridag i en given uge reducerede arbejdstiden i den pågældende uge svarende til et gennemslag lidt under tre fjerdedele,« skriver ministeriet ifølge Jyllands-Posten.

Samtidig understreger Finansministeriet selv, at nøgletallet skal tages med forbehold.

»Det skal dog bemærkes, at der er betydelig usikkerhed knyttet til »Arbejdskraftundersøgelsen«, der er en interviewundersøgelse. Antallet af besvarelser på enkeltuger er lille,« lyder det.

Den erkendelse har skabt en sjælden set alliance.

»Decideret hasarderet«

Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, er det selve »fundamentet for regnestykket, som nu viser sig at være behæftet med stor usikkerhed«.

»Der er tale om en interviewundersøgelse, hvor de ikke er blevet spurgt direkte til afskaffelse af en helligdag. Det forekommer at være et tyndt grundlag, og jeg vil opfordre regeringen til at lægge undersøgelsen fra dengang offentligt frem, så enhver kan se og debattere det,« siger han til Berlingske.

Og ganske usædvanligt bakker Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, op om den opfordring. I et tweet understreger han, at han vil bede finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægge undersøgelsen offentligt.

Over for Berlingske kalder han sagen »alvorlig«, for det tyder på, at grundlaget for regeringens forventninger til effekten af at afskaffe store bededag »hviler på nogle meget tynde forudsætninger«.
»Det virker decideret hasarderet at ville gennemføre denne lov, når man ikke engang ved, om den vil sikre de økonomiske resultater, som regeringen siger, at der er formålet med det hele,« siger Pelle Dragsted (EL).

»Et kvalificeret gæt«

En række af landets førende økonomer har tidligere stillet spørgsmål ved, om effekten af at afskaffe helligdagen ville være varig. I en kronik hos Altinget kaldte overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand Michael Svarer og Krakas cheføkonom, Ulrik Beck, da også forventningen om, at danskerne i gennemsnit vil arbejde trekvart dag mere om året for »et kvalificeret gæt«.

»Der er ingen der ved, hvad der rent faktisk kommer til at ske,« skriver de tre økonomer.

Mads Lundby Hansen fra CEPOS ryster på hovedet over situationen.

»Der er hverken evidens for, at gennemslaget er 75 procent, eller for, at effekten er varig. Finansministeriet har forladt sine regneprincipper om, at der skal være evidens for den finansiering, man regner med,« siger han til Berlingske.

Ifølge Jyllands-Posten har Finansministeriet ikke svaret på avisens spørgsmål om, hvorvidt man vil offentliggøre dokumentationen.

Finansministeriet fastholder i en mail til Berlingske estimatet.

»Med afsæt i ovenstående vurderinger og givet den usikkerhed, der knytter sig til gennemslaget, blev det dengang (i 2012 i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen, red.) lagt til grund, at gennemslaget på den præsterede arbejdstid udgør tre fjerdedele ved afskaffelsen af en helligdag. Der er således tale om et samlet skøn, som ikke er nyt,« skriver Finansministeriet.

Opdatering klokken 17:55: Artiklen er opdateret med Finansministeriets mail til Berlingske