Nyt partistøtte-udvalg splitter partierne

Regeringen vil gøre det nemmere at få indblik i de private pengestrømme til politikerne og præsenterer i dag et ekspertudvalg, som skal se på sagen. Venstre vil slet ikke forhandle på det grundlag.

Pengestrømmene i dansk politik bliver stadig større. Alene i valgårene er støtten steget fra omtrent 50 mio. kr. i 2005 til 82 mio. kr. ved det seneste valg i 2011. Forhandlingerne om nye og mere åbne regler for private sponsorbidrag til partierne står næsten i stampe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forhandlingerne om nye og mere åbne regler for private sponsorbidrag til partierne er næsten endt i hårdknude, før de er begyndt.

Regeringen præsenterer i dagens Berlingske kommissoriet bag et nyt hurtig-arbejdende ekspertudvalg, som skal granske området for regeringen og komme med bud på nye regler, der øger gennemsigtigheden om pengestrømmene i dansk politik.

Udvalgets arbejde skal danne grundlag for forhandlinger mellem partierne allerede efter sommerferien.

Regeringen ønsker en bred aftale, som kan holde i mange år. Men Venstre er allerede helt afvisende over for at forhandle ud fra kommissoriet. Årsagen er, at udvalget på forhånd er blevet bedt om at se bort fra den indirekte støtte, som særligt fagbevægelsen yder til de røde partier i form af annoncekampagner i aviserne, der begunstiger Socialdemokraternes mærkesager.

»Socialdemokraterne har en fordel i at få finansieret reklamekampagner af fagbevægelsen, som går uden om partierne. Vi er åbne for at kigge på partistøtte-reglerne under forudsætning af, at man kigger på det hele. Man skal også kigge på den skjulte støtte, som Socialdemokraterne får,« siger Venstres partisekretær, Claus Richter.

Før valget lancerede fagforbundet 3F en storstilet annoncekampagne kaldet »Skævt«, som kritiserede VKO-partierne for at skrævvride den økonomiske lighed i Danmark gennem skattereformer og nedskæringer på forholdene for de ledige.

Det er den type bidrag, som Venstre vil have kategoriseret som partistøtte, selv om annoncekampagnen er gennemført uden om Socialdemokraterne.

Stadig større pengestrømme i dansk politik

Ifølge indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) giver det ingen mening at inddrage den type støtte.

»Det minder om, at man lægger grænser på ytringsfrihed, fordi det vil lægge bånd på, hvad en fagforening kan udtale sig om, og det ønsker vi ikke. Der er brug for mere åbenhed om pengene i dansk politik, og det skal vi se på. Det er en væsentlig information for vælgerne at vide, hvor den økonomiske støtte kommer fra, hvis den har en større volumen end kontingenter og microfunding,« siger Margrethe Vestager, som nedsætter kommissoriet sammen med justitsminister Karen Hækkerup (S).

Pengestrømmene i dansk politik bliver stadig større. Alene i valgårene er støtten steget fra omtrent 50 mio. kr. i 2005 til 82 mio. kr. ved det seneste valg i 2011.

I dag skal partierne oplyse navne på donorer, som støtter med mere end 20.000 kr. til partiet i et kalenderår. De skal kun oplyse navnet og ikke selve beløbet.

Reglerne er i årevis blevet beskyldt for at være nemme at omgås. Blandt andet har særligt Venstre og de Konservative efter amerikansk forbillede oprettet pengeklubber, hvor erhvervsledere anonymt donerer penge mod at deltage i lukkede møder med partitoppen.

Men af regnskaberne kan man kun se, at pengeklubben har støttet, og altså ikke hvem klubmedlemmerne er.

Kritik for manglende åbenhed

Europarådets antikorruptionsenhed har gennem flere år kritiseret Danmark for manglende åbenhed. Og de små partier og flere eksperter har beskyldt Venstre, Konservative og Socialdemokraterne for at tale om åbenhed, mens de sylter arbejdet med at indføre nye regler, udføre nye undersøgelser og stille hårde krav, som ikke kan honoreres af modparten.

Blandt andet er regeringen blevet kritiseret for, at den brugte de første halvandet år af regeringsperioden på at overveje, hvordan den ville ændre reglerne og dernæst bad folketingsformand Mogens Lykketoft (S) undersøge sagen i et år. Og nu skal et nyt udvalg så undersøge området igen.

Men det afviser både Claus Richter (V) og justitsminister Karen Hækkerup (S):

»Hvorfor pokker tror de så, at vi nedsætter et udvalg og indkalder til forhandlinger? Det gør vi selvfølgelig, fordi vi gerne vil øge gennemsigtigheden om partiernes økonomiske forhold,« siger Karen Hækkerup.

Regeringen forventer snarest at sætte navne på eksperterne i udvalget.