Nyt notat: SSI vil fastholde udskældt nedlukningsmodel – og beholde coronapasset hele sommeren

I et nyt notat, som er sendt til partilederne på Christiansborg, anbefaler Statens Serum Institut at fastholde den stærkt kritiserede model for automatisk nedlukning – selvom der ifølge instituttet selv er kontrol med epidemien. SSI anbefaler samtidig at fortsætte brugen af coronapas i sommerferien.

Står det til Statens Serum Institut (SSI), skal coronpasset fastholdes hen over sommeren. I et nyt notat anbefaler seruminstituttet – der har direktør Henrik Ullum i spidsen – desuden, at en af de mest udskældte nedlukningsmodeller fastholdes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Modellen for automatisk nedlukning, som lukker skoler, gymnasier og erhvervsliv, hvis coronasmitten bliver for høj, er blevet heftigt kritiseret af flere eksperter og partier.

Alligevel anbefaler Statens Serum Institut (SSI) forud for mandagens forhandlinger om en yderligere genåbning fra på fredag, at man fastholder modellen.

Det fremgår af et notat, som er sendt til partilederne på Christiansborg forud for forhandlingerne, der begynder i Justitsministeriet klokken 15. Berlingske er i besiddelse af notatet.

SSI bemærker ellers i notatet, at der fortsat er kontrol med epidemien, og at effekten af vaccinerne medfører en faldende risiko for, at sygehusene kommer under pres, selvom smitten er stigende.

Den massive testindsats og den automatiske nedlukningsmodel er ifølge SSI grunden til, at det fortsat går godt med epidemien, hvorfor seruminstituttet altså anbefaler at bevare den udskældte model.

I sommerferien vil modellen dog miste sin funktion, da skoler og mange arbejdspladser vil være lukket. Derfor påpeger SSI også i notatet, at »det hen over sommeren bliver vigtigt at bibeholde coronapas for at understøtte fortsat testning blandt grupper, der ikke er vaccinerede«.

Forud for forhandlingerne har et flertal i Folketinget ellers bedt sundhedsministeren om at lave en model for, hvordan passet kan udfases.

SSI skriver også om coronapasset:

»Parallelt med nedlukningsmodellen forventes brugen af coronapas at mindske risikoen for superspredningsbegivenheder samt bevare incitamentet for den enkelte til at blive testet, hvilket er essentielt for at identificere smittekæder i en situation, hvor smitteniveauet forventes at stige parallelt med aktiviteten i samfundet.«

Skolebørn som »gidsler«

I begyndelsen af april trådte den første model for automatiske nedlukninger i kraft, hvor man med ét indførte en klar automatik: Når smitten i et sogn eller en kommune overstiger et vist niveau, klapper fælden, og stort set alt, herunder skoler og fritidstilbud, må lukke ned.

Det var automatik uden undtagelser – også selvom der ikke var én eneste smittet på de nedlukkede skoler, og smitten i stedet var høj et andet sted i sognet eller kommunen, og selvom der allerede var lavet test, smitteopsporing og isolation.

Regeringens egen ekspertgruppe kritiserede modellen for at tage særligt skolebørn som »gidsler«, for at ramme »forbi skiven« og for at være »alt for unuanceret«. Og som Berlingske efterfølgende kunne beskrive, lukkede stribevis af skoler uden smittede som konsekvens af modellen, der senere blev justeret.

Men den ændrede model, der skulle medvirke til at undgå nedlukninger, hvor det ikke gav mening, har senest medført en total nedlukning af Hørsholm Kommune, hvilket ifølge borgmester Morten Slotved (K) var meningsløst.

Ifølge SSI har modellen dog virket upåklageligt:

»Den nuværende model for lokale nedlukninger medfører en effektiv begrænsning af yderligere smittespredning, når niveauet af smitte i et konkret område har nået et niveau hvor det må forventes, at smittespredning kan ske hurtigt og ukontrolleret,« skriver seruminstituttet:

»Den lokale nedlukningsmodel vurderes derfor at være et vigtigt redskab til at kunne bryde smittekæderne lokalt og derved fungere som en mekanisme til at kontrollere epidemiudvikling nationalt.«

Notatet fra SSI er som beskrevet sendt til partilederne forud for et forhandlingsmøde i Justitsministeriet mandag klokken 15.

Her skal partilederne – flankeret af deres respektive sundhedsordførere, som er med på mødet virtuelt – drøfte den videre genåbning af landet fra fredag 21. maj samt udfasning af coronarestriktioner.

Særligt coronapasset bliver centralt på mandagens forhandlingsmøde, der ikke har nogen bagkant.

Et flertal i Folketinget har som bekendt bedt regeringen om at udarbejde en plan for udfasningen af passet, ligesom partierne har krævet, at der indføres en såkaldt kørekortsmodel. En sådan model vil betyde, at man ikke nødvendigvis vil skulle vise sit coronapas, hver gang man skal på restaurant, i biografen eller i svømmehallen. Det skal kun fremvises, hvis det bliver efterspurgt – på samme måde som et kørekort.

Derudover har flere partier også efterspurgt en generel drøftelse af, hvornår alle coronarestriktioner skal udfases.

Ingen indlagte – men fortsat behov for restriktioner

I notatet argumenterer SSI for, hvorfor der også »i den kommende tid« vil være behov for restriktioner, selvom antallet af indlagte er lavt og fortsat forventes at falde, i takt med at flere bliver vaccineret:

»Selvom covid-19 ikke medfører lige så stor risiko for alvorlig sygdom og død hos unge og yngre voksne som blandt de ældre aldersgrupper, vil sygdommen stadigvæk kunne give anledning til alvorlig sygdom og langvarige sygdomsforløb, der kan medføre hospitalsindlæggelse blandt personer under 60 år.«

Derudover fremhæver SSI, at der på nuværende tidspunkt er begrænset viden om omfanget og konsekvenserne af senfølger efter covid-19 blandt børn og og yngre voksne.

Også de nye varianter af coronavirus bliver brugt som argument for, at der fortsat bør være restriktioner til at »holde epidemien i skak«. Her bliver der blandt andet henvist til, hvordan de nye varianter har påvirket situationen i »tredjeverdenslande«.

Udbredelsen af de særligt farlige varianter er blevet effektivt stoppet af smitteopsporing, men ifølge SSI vil dette blive sværere, hvis varianterne bliver mere udbredte, og smitten stiger. Det kan være farligt, da nogle varianter smitter mere, giver mere alvorlige sygdomsforløb, eller er koblet til nedsat effekt af antistoffer.

Hjemmearbejde skal fortsætte til efter sommerferien

I et andet notat fra Sundhedsministeriet og Justitsministeriet, der også er sendt til partilederne, er der udarbejdet en plan for, hvordan hjemmearbejde blandt offentligt ansatte skal udfases.

Planen er opdelt i tre faser:

  • Fase ét kan igangsættes 21. maj og indebærer op til 20 procent fysisk fremmøde.
  • Fase to kan iværksættes, når alle over 50 år har opnået beskyttelse efter første vaccinestik – som det ser ud nu, er det 14. juni – og indebærer op til 50 procent fysisk fremmøde.
  • Og fase tre, der indebærer op til 100 procent fysisk fremmøde, kan sættes i gang, når sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt, hvilket vil ske »forventeligt efter sommerferien«.

»Inden overgangen til hver ny fase vil implementeringen samt de nødvendige smitteforebyggende tiltag blive drøftet i de relevante sektorpartnerskaber, hvor sundhedsmyndighederne deltager,« lyder det i notatet.

Det understreges også, at det er op til den enkelte arbejdsplads at implementere planen inden for hver fase.

»I den forbindelse kan der f.eks. tages hensyn til medarbejdere i særlige funktioner, hvor opgaverne løses bedst ved fysisk fremmøde, hensyn til mental og fysisk trivsel, hensyn til nye medarbejdere, hensynet til de ansattes ønsker, vaccinationsstatus eller øvrig immunitet mv.,« står der:

»Derudover bør der foretages en konkret vurdering af den enkelte arbejdsplads i forhold til muligheden for at overholde gældende retningslinjer for smitteforebyggende tiltag på arbejdspladser, herunder afstandskrav mv. Det er ligeledes op til den enkelte arbejdsplads at fastlægge, om der gøres brug af rotationsprincip eller lignende, således at flere medarbejdere får mulighed for fysisk fremmøde.«