Hvis den nuværende nedlukning af Danmark fortsætter, så er det »overvejende sandsynligt«, at epidemien vil dø ud af sig selv.

Det skriver Statens Serum Institut i en ny rapport, der netop er oversendt til Folketingets partiledere forud for forhandlinger om genåbningens fase II, der fortsætter onsdag aften med statsminister Mette Frederiksen (S) for bordenden.

Berlingske er i besiddelse af rapporten.

I rapporten skitserer seruminstituttet flere scenarier for genåbningen.

Grundlæggende arbejder man med en såkaldt »grundblok«, der inkluderer »åbning af detailhandel, der holder lukket enten ved krav eller opfordring - herunder storcentre, professionel idræt uden tilskuere, biblioteker, åbning af zoologiske og botaniske haver samt »åbning af kritiske offentlige arbejdspladser« som bl.a. Forsvaret og Arbejdstilsynet.

Selv hvis de elementer genåbnes, vil epidemien også dø ud, vurderer seruminstituttet. Men det forudsætter, at folk overholder fysisk afstand og fortsat opretholder »hygiejnetiltag«.

Der er dog flere væsentlige forhold. For det første advarer seruminstituttet om, at det på nuværende tidspunkt ikke er til at vide, om første fase af genåbningen er slået igennem i antallet af indlagte, eller om den indledende genåbning fortsat vil kunne medføre en stigning i antallet af indlagte.

»Det medfører særlig stor usikkerhed i forhold til at estimere effekterne af scenarier for den anden fase af genåbningen.«

For det andet – fremgår det af rapporten – er der en risiko for, at beregningerne i de estimerede scenarier for yderligere genåbning »på nuværende tidspunkt kan underestimere effekten af smittespredningen og belastningen af kritiske sygehusfunktioner.«

Der kan med andre ord være et efterslæb fra den første fase af genåbningen, der kan have den konsekvens, at sygehus vil blive mere presset i den kommende fase af genåbningen.

For det tredje er der stadig så få danskere, der har været smittet med coronavirus, at immuniteten er meget lav. Derfor er der en betydelig risiko for, at sygdommen på et senere tidspunkt kan blusse op igen og dermed komme i en ny bølge.

»På nuværende tidspunkt er immuniteten i den danske befolkning relativ lav, der er således en betydelig risiko, for at der senere kommer en 2. bølge af epidemien,« skriver eksperterne.

Ud over den såkaldte grundblok oplistes der i rapporter såkaldte »tillæg til grundblokken«.

I disse tillæg er der både scenarier for, at de ældste skoleelever og efterskoleeleverne kan vende tilbage og færdiggøre skoleåret, samt at der åbnes op for både udendørs- og indendørs servering på restauranter og cafeer.

Hvis politikerne vælger at åbne et eller flere af de såkaldte »tillæg«, vil det få en betydning for smittespredningen, skriver eksperterne i rapporten. Dette gør sig dog kun gældende ved fortsat opretholdelse af fysisk afstand. Men:

»Udvides grundblokken med yderligere tiltag viser modelberegningerne, at antallet af indlagte på intensiv fortsætter under 100 indtil slutningen på det simulerede tidsinterval. En del af disse simuleringer er dog på en opadgående kurve i slutningen af prognoseforløbet,« står der i rapporten, hvor det dog påpeges, at bestemmelsen af toppen »imidlertid er usikker«.

Samtlige scenarier forventes at påvirke »befolkningens adfærd ved at påvirke deres kontaktmønstre,« står der i rapporten, hvor det også fremgår, at »det kan forventes, at befolkningens adfærd til en vis grad vil tilpasses epidemiens udvikling, på den måde at den fysiske afstand vil mindskes efter en periode med lav smitteudbredelse.«

Fysisk afstand er afgørende

For alle scenarier gælder det fortsat, at det hele afhænger af danskernes adfærd. Både i forhold til at holde fysisk afstand og til at holde god hygiejne.

Hvis politikerne vælger at genåbne den såkaldte »grundblok«, men hvor kun halvdelen af befolkningen opretholder fysisk afstand, estimerer SSI, at det totale antal indlagte covid-19-patienter vil holde sig under 500 personer frem til juli.

Dropper hele befolkningen derimod at holde fysisk afstand, vil antallet af indlagte og indlagte på intensivafdelingerne at stige betydeligt og »med potentiel mere stejl stigning i udviklingen omkring primo juli 2020,« lyder det i rapporten.

Såfremt folk opretholder den nuværende fysiske afstand, kan man udvide »grundblokken« med genåbning af efterskoler, inde- og udeservering og genåbning af private arbejdspladser samt lade de ældste folkeskoleelever komme tilbage i skole, uden at antallet af indlagte og indlagte på intensiv af den grund eksploderer.

Ifølge rapporten vil antallet af totale indlagte på landsplan i dette scenarie »med overvejende sandsynlighed fortsætter med at være lavere end 500 COVID-19 indlagte indtil slutningen på det simulerede tidsinterval, den 1. juli 2020. Dertil viser modelberegningerne, at antallet af indlagte på intensiv i dette scenarie fortsætter under 100 indtil slutningen på det simulerede tidsinterval.«

Opretholdes den fysiske afstand derimod ikke i samme grad som nu, »stiger antallet af totale indlagte markant frem mod slutningen af det simulerede tidsinterval. Det samme gør sig gældende for antallet af indlagte på intensiv,« fremgår det af rapporten.

Ny model tager højde for regionale forskelle

De nye beregninger fra Statens Serum Institut, som tidligere har lavet en række lignende notater med skøn over betydningen af forskellige måder at åbne landet, adskiller sig ved denne gang at være endnu mere usikker end tidligere.

Årsagen er, at forskerne bag rapporten har kunnet iagttage, at er stadig stærkere tendenser til regionale forskelle på, hvor hårdt udbruddet af covid 19 har fat. Derfor har forskerne besluttet, at det ikke længere er det rigtige at lade beregningerne basere på en samlet, national model.

I stedet har man udviklet en ny og regionsbaseret model, som dog endnu ikke er færdigudviklet og derfor rummer yderligere usikkerhed end den nationale model, som også rummede flere forbehold.

Eksempelvis gør det modellen usikker, at man ikke meget præcist kender det såkaldte mørketal, altså mængden af smittede danskere, som ikke er blevet testet positive. Derudover udfordrer det også modellen, at man ikke til fulde kender sygdommens opførsel på tværs af årstider samt børns forhold til smitten.

Politisk kritik

Den nye rapport fra seruminstituttet vil, sammen med en økonomisk rapport, der ventes færdig senere på dagen, spille en afgørende rolle for de kommende politiske forhandlinger om en genåbning.

Forhandlingerne ventes for alvor at blive indledt onsdag, og derefter er der udsigt til et intenst forløb. Det brede håb er, at man kan have en aftale færdig inden udgangen af torsdag.

Rapporten fra Statens Serum Institut består som nævnt af en såkaldt grundblok, og ovenpå den blok har instituttet derudover regnes på en række tillægsscenarier, hvor forskellige klodser lægges ovenpå grundblokken.

Scenarierne er baseret på ønsker fra Folketingets partier. En række partiledere udtrykker dog i dagens udgave af Jyllands-Posten utilfredshed med forløbet, fordi det ikke er muligt at få lavet vurderinger af enkeltes tiltags betydning for smitten.

Dermed bliver det politiske rum for forhandlingerne stærkt begrænset, lyder kritikken fra bl.a. Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Når man klumper det sammen i nogle blokke, bliver det svært at gennemskue, hvad det er for nogle udregninger, der ligger til grund,« siger Venstres næstformand, Inger Støjberg.

Statens Serum Institut har dog oplyst, at det »for nogle tiltag« vil være nødvendigt at samle flere muligheder i »større scenarier«. Instituttet har også bemærket, at de enkelte forslag »vil ikke kunne betragtes som legoklodser, der kan sættes sammen til at estimere effekten af et større scenarie«.

Alligevel fastholder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, over for Jyllands-Posten, at det reelt betyder, at de politiske forhandlinger betyder meget lidt.

»Det er meget besværligt, at man ikke kan få klare oplysninger om, hvad de enkelte elementer bidrager med i forhold til risikoen for øget smittespredning. Det er vanskeligt at have en reel forhandlinger om at flytte ting ind eller trække ting ud. Det bliver baseret på regeringens beregninger af puljer, som den på forhånd har besluttet,« siger han.

Op til udgivelsen af notatet har et politisk flertal også kritiseret den udstrakte mørklægning af en række centrale tal og beregninger, som efter deres opfattelse har fundet sted.

En kritik, der tog yderligere fart i onsdagens udgave af Berlingske, da to af landets tungeste forskere, Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital, sagde, at de under krisen har oplevet en hidtil uset lukkethed og modvilje mod at dele data fra myndighedernes side.