Nyt forslag skal bekæmpe ghettoskoler: Kommuner skal blande børnene

De Radikale vil gøre op med ghettoskoler med et nyt forslag. Kommunerne skal fremover sikre, at elevsammensætningen på alle skoler afspejler befolkningen i lokalområdet. Forslaget bakkes op af lærerne, ligesom flere partier og kommuner er positive.

De Radikale vil have, at kommunerne fremover skal sikre, at elevsammensætningen på skolerne afspejler befolkningssammensætningen i lokalområdet. Hvis 20 procent af beboerne i kommunen eksempelvis har indvandrerbaggrund, skal det være et mål, at der går en tilsvarende andel elever med indvandrerbaggrund på hver enkelt folkeskole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det skal være slut med, at nogle folkeskoler har en meget stor andel af tosprogede elever, mens der på skoler få kilometer væk går langt færre elever af anden etnisk herkomst end dansk.

De Radikale vil med et nyt forslag gøre op med, at der opstår såkaldte ghettoskoler rundt omkring i landets kommuner, hvor elevsammensætningen ikke er mangfoldig og er præget af en overvægt af én bestemt elevtype.

Partiets leder, Morten Østergaard, foreslår derfor, at kommunerne fremover skal have ansvaret for at sikre, at alle kommunens skoler afspejler befolkningen i lokalområdet.

Har 20 procent af beboerne i kommunen eksempelvis indvandrerbaggrund, skal det være et mål, at der går en tilsvarende andel elever med indvandrerbaggrund på hver enkelt folkeskole. Målsætningen skal skrives ind i folke­skoleloven.

»Skolen skal afspejle det samfund, vi lever i, og det skal være et sted, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs. Hvis vi skal holde fast i det, er vi nødt til at tage problemstillingen med opdelte skoler så alvorligt, at vi kommer det til livs,« siger Morten Østergaard og fortsætter:

»Vi er optagede af, at der ikke er nogen skoler, hvor dem, der har anden etnisk baggrund, så at sige klumper sig sammen. Vi vil indskærpe, at det er alle kommuners ansvar at sikre, at det ikke sker. Det er ikke et problem at være tosproget, men det er et problem, hvis vores børn ikke går i blandede skoler.«

»Vi ved godt, at det her er et kontroversielt emne«

De Radikale inviterer torsdag til sommergruppemøde på H.C. Andersen Skolen i Odense-bydelen i Vollsmose, hvor størstedelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Skolen er et eksempel på, hvor udviklingen er gået galt, betoner Morten Østergaard. Her har tre ud af fire elever udenlandsk baggrund, mens det på Seden Skolen, der ligger 2,5 kilometer væk, kun er én ud af tre.

Østergaard vil ikke fastsætte kravene til, præcis hvordan kommunerne skal nå målet. De skal i stedet have større frihedsgrader, så de eksempelvis kan gøre op med de fastlåste skoledistrikter.

Risikerer nogle børn ikke at få en meget lang vej til skole? F.eks. i en stor kommune som Aarhus, hvor bydele med forskellig befolkningssammensætning som Risskov og Brabrand ligger relativt langt fra hinanden?

»Nogle elever vil få en længere skolevej, ja. Men udfordringen er størst, der hvor skolerne ligger tæt, så det vil ikke blive sådan, at vi skal sende børn med busser fra den ene ende af kommunen til den anden.«

Det her forslag lyder ikke umiddelbart som klassisk radikal politik?

»Vi ved godt, at det her er et kontroversielt emne. Men hvis ikke vi politikere vil anerkende, at det kræver handling at få folkeskoler, som vi også vil sende vores egne børn til, er det hykleri,« siger Morten Østergaard.

Flere kommuner blander selv børnene

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen bakker op om forslaget.

»Folkeskolen er et af de vigtigste redskaber til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Jo mere opdelt vores samfund bliver socialt og etnisk, desto større risiko er der for, at mangfoldigheden i skolen går tabt. Derfor er det vigtigt, at man forpligter kommunerne til at finde løsninger på udfordringen,« siger han.

Rådmand for Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune Susanne Crawley (R) oplever udfordringerne med skoler med en stor andel af indvandrerbørn på første parket. Hun er selv radikal, men understreger, at hun ikke udtaler sig partipolitisk, men som rådmand for skoleområdet.

»Vi har to skoler i Vollsmose med meget høje tosprogsprocenter. Og så har vi nogle skoler i de omkringliggende områder, hvor andelen ikke er ligeså høj, men hvor vi kan se, at de etnisk danske familier begynder at vælge dem fra. Og det er jo nogle, som bor i området og faktisk kunne gøre skolerne stærkere,« siger Susanne Crawley og fortsætter:

»Det bliver mere og mere opdelt, og det er ikke et problem, der løser sig selv. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man fra Christiansborg sender det her signal.«

I Albertslund Kommune, hvor koncentrationen af tosprogede er høj, erklærer borgmester Steen Christiansen (S) sig »meget positiv« over for de Radikales forslag.

Kommunen har siden 1980erne haft sin egen fordelingsmodel, hvor alle elever sprogtestes, inden de begynder i skole, og så fordeles de på kommunens skoler alt efter, om de har behov for støtte.

»Hvis ikke vi havde gjort det, havde vi haft to eller tre skoler, hvor der ville have været op mod 100 procent tosprogede børn. Efter min vurdering er det her forslag den rigtige vej at gå,« siger han.

Aarhus Kommune har også etableret sin egen fordelingsmodel med udgangspunkt i en sprogtest. Her sendes børnene rundt i busser til bestemte skoler i kommunen, hvis de ikke taler dansk på tilstrækkeligt niveau og har behov for særlig undervisning.

»Det bedste for børnene er at gå i en lokal skole, men vi er blevet nødt til at tage det her redskab i brug, når vi oplever, at nogle børn ikke har lært dansk hjemmefra. Men grundlæggende handler det om boligpolitik og om at sikre en mere alsidig beboersammensætning i ghettoområderne. Så jeg tror ikke, de Radikales forslag vil løse problemet,« siger rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek (V).

På Christiansborg bakker Socialdemokratiet op, og undervisningsordfører Annette Lind kalder det »et meget sympatisk forslag«.

Også Venstre er positiv.

»Det er godt, at der er nogle, der tager fat om en problemstilling, som vi alle er enige om, er der,« siger undervisningsordfører Anni Matthiesen, men understreger, at det ikke må sætte forældrenes frie skolevalg over styr.

Dansk Folkeparti er til gengæld imod. Ifølge folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen er der tale om »en skrivebordsøvelse«.

Det har ikke været muligt at få et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA), men i en skriftlig kommentar langer hun kraftigt ud efter de Radikale.

»Efter at have ført en lempelig udlændingepolitik i mange år og ignoreret integrationsproblemerne, er de Radikale nu parat til at ændre dynamikken i hele skolesystemet i integrationens navn,« siger hun og fortsætter:

»Sådan, som jeg hører forslaget, vil det gå ud over det frie skolevalg for alle danske familier. Det er en høj pris at betale for 30 års fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik.«

På kortet herunder kan du se, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i alle landets kommuner der har udenlandsk baggrund: