Enhver kvinde – ung som gammel – skal kunne danse, tale og klæde sig, som hun har lyst til uden sidenhen at blive beskyldt for selv at bære en del af ansvaret for at være blevet voldtaget.

Derfor skal lovgivningen ændres, så seksuelle handlinger uden samtykke fra – typisk – kvinden skal straffes, mener Socialdemokraterne, de Radikale og SF, der i et fælles udspil vil skærpe reglerne for straf i voldtægtssager. På den måde ønsker partierne at komme ud over diskussioner om, hvorvidt der i konkrete sager om voldtægt har været tale om tvang eller trusler.

»Når vi kan høre, at der i konkrete sager rejses diskussion om, hvilket tøj pigen havde på, eller hvordan hun dansede, så har vi som samfund et problem. Vi ønsker simpelthen at føre vores lovgivning på voldtægtsområdet ind i den moderne virkelighed: Seksuelt samkvem mellem to personer skal være afhængig af, om der er et samtykke eller ej,« siger S-formand Mette Frederiksen.

I dag kræver en dom for voldtægt, at anklagemyndigheden kan bevise, at gerningsmanden med tvang eller trusler havde til hensigt at voldtage, altså havde såkaldt forsæt. Men det har vist sig svært at bevise i mange voldtægtssager, hvor gerningsmand og offer ofte kender hinanden, og hvor det i retten typisk ender med påstand mod påstand om hændelsesforløbet.

Senest har en sag om gruppevoldtægt af en ung kvinde under en fest i Herfølge i 2014 vakt stor offentlig debat. Ifølge anklageskriftet og pigens forklaring var hun stærkt påvirket af alkohol og manglede insulin mod sin sukkersyge, hvorfor hun ikke evnede at modsætte sig de unge mænds overgreb. Ifølge forsvaret vidste de unge mænd ikke, at hun ikke ønskede at deltage i samlejet.

Mens byretten i Roskilde frifandt de tre unge mænd, endte Østre Landsret med at idømme ubetingede fængselsstraffe i samme sag.

S: Voldtægt er voldtægt

Mette Frederiksen udtaler sig ikke i forhold til en konkret sag, men peger på, at det overordnet handler om at værdisætte, hvordan vi i Danmark ser på forholdet mellem mænd og kvinder.

»Med et samtykkebegreb ønsker vi en lovgivning, der meget klart signalerer, at vi hver især har et ansvar for, at seksuelle handlinger kun finder sted, hvis man er enige om det,« siger hun.

SF-formand Pia Olsen Dyhr vil gøre op med sager, hvor voldtægtsofferet kan ende med »at blive udstillet som den kriminelle«.

»Det er uacceptabelt,« siger hun.

Risikerer vi ikke at stå med sager, hvor den unge mand – som det typisk er – så omvendt skal bevise, at kvinden har sagt ja?

»Selvfølgelig er man uskyldig, indtil andet er bevist, men jeg vil gerne styrke offerets position i disse sager. Politiet spørger jo heller en person, der har fået stjålet sin mobil, om vedkommende selv har vist telefonen frem, inden den blev stjålet. Men jeg siger ikke, at det er nemt,« siger Pia Olsen Dyhr.

Få anmeldelser

I det hele taget vil de tre partier bag udspillet gøre det nemmere at få flere dømt for voldtægt. I en kommentar i dagens udgave af Berlingske peger de tre partiledere på, at der i 2015 var 480 anmeldelser om voldtægt, mens 327 blev sigtet. Imidlertid har Det Kriminalpræventive Råd peget på, at kun omkring hver fjerde voldtægt bliver anmeldt. Desuden viser de seneste tal fra 2014, at blot to ud af ti sigtede i voldtægtssager bliver kendt skyldige.

Derfor skal forældelsesfristen i voldtægtssager forlænges eller helt fjernes.

»Ofte kender offer og gerningsmand hinanden, og voldtægt er så dybt indgribende for offeret, at det nogle gange vil tage tid, før man finder modet til at anmelde sagen,« siger de Radikales leder, Morten Østergaard.

Politisk opbakning

Tidligere på året blev et politisk flertal på Christiansborg enige om at hæve normal- straffen for voldtægt med et år. Alligevel møder forslaget til nye stramninger bred opbakning.

Liberal Alliances retsordfører, Christina Egelund, hilser forslaget velkomment, så længe man ikke kommer ud på en juridisk glidebane.

Også Dansk Folkeparti er positivt indstillet:

»Det kigger vi gerne på, men vi er nødt til samtidig at kigge på minimumsstraffen for voldtægt. Vi ser meget lave straffe for utroligt grove forbrydelser,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstre.

Dommer: Omvendt bevisbyrde

Forslaget om at indføre et samtykkebegreb i lovgivningen for voldtægtssager får imidlertid formand for Den Danske Dommerforening Mikael Sjöberg til at råbe vagt i gevær. Han understreger, at voldtægt er en alvorlig forbrydelse, men forudser »en masse bevismæssige problemer«.

»I de fleste sager om voldtægt er det påstand mod påstand. Hun siger, det var tvang, mens han siger, at hun gerne ville og først fortrød bagefter. I sin reneste form vil man ende med at vende bevisbyrden om, og det er et fundamentalt opgør med dansk retspraksis. Vi vil risikere at få dømt nogle unge mænd, der er uskyldige,« siger Mikael Sjöberg.

Af tilsvarende grunde har også Eva Smith, professor emeritus i jura ved Københavns Universitet, advaret mod at indføre et samtykkebegreb. Hun mener, at retssystemet allerede i dag tager højde for, om kvinden har givet samtykke, og at det således er tilstrækkeligt, at kvinden siger nej.

I Norge har man indført såkaldt »uagtsom voldtægt«, så der i visse sager kan ske domfældelse, selv om det ikke kan bevises, at gerningsmanden havde forsæt til at begå forbrydelsen.