Nyt Europol tager form – og lægger pres på Danmark

Fremtidens Europol rykkede væsentligt nærmere torsdag, og alt tyder på, at politisamarbejdet dermed bliver overstatsligt senest i 2017. Et nej kan sætte Danmark under tidspres for at få en særaftale.

ARKIVFOTO: Et nej ved næste uges folkeafstemning kan sætte Danmark under voldsomt tidspres for at få en særaftale, advarer europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R), mens hans kollega på nejsiden Morten Messerschmidt (DF) fastholder sin optimisme om en særaftale. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES/KØBENHAVN: Et nyt stærkere europæisk politisamarbejde i Europol kom torsdag et væsentligt skridt nærmere, da EU-landene, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet efter årelange forhandlinger blev enige om kerneelementerne i lovgivningen for fremtidens Europol.

Den danske europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R) har på vegne af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet som den eneste dansker deltaget i forhandlingerne. Han glæder sig over resultatet, men frygter et dansk Europol-exit, hvis det bliver et nej ved næste uges folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet.

»Med det her kommer der et styrket Europol, fordi det får nogle klare rammer for sit virke. Det gælder omkring databeskyttelsen og udveksling af data, men også ved at kunne modtage data fra private virksomheder og ved oprettelsen af nye centre, der skal bekæmpe cybercrime, menneskesmugling og terror. Jeg håber derfor på et ja 3. december, fordi så ved vi, hvad vi har, nemlig det der ligger på bordet. Og det ved vi bare ikke, hvis det bliver et nej. Ingen ved, hvilken aftale vi så kan håbe på,« siger Morten Helveg Petersen.

Den nye Europol-forordning vil gøre Europol overstatsligt, og Danmark vil på grund af retsforbeholdet derfor ikke kunne deltage, når det implementeres. Det har af ja-kampagnen været fremført som et hovedargument for, at retsforbeholdet bliver omdannet til en såkaldt tilvalgsordning. Så vil Danmark nemlig fortsat kunne deltage. Bliver det derimod et nej, får Danmark travlt med at få en særaftale, der kan sikre fortsat deltagelse i Europol, som dansk politi har stor gavn af.

Først venter dog foreløbige godkendelser af aftalen i både EU-landenes Ministerråd og Europa-Parlamentet. Mandag er det Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg, som normalt ser ganske kritisk på masseovervågning, der skal nikke til aftalen. Herefter skal den oversættes til de mange EU-sprog, og så venter en endelig godkendelse i foråret 2016. Derefter følger en overgangsperiode frem mod den 1. april eller 1. juli 2017.

Kamp mod tiden

Det giver i bedste fald Danmark halvandet år til at sikre en særaftale om fortsat deltagelse i Europol, hvis det skulle blive et nej ved folkeafstemningen. Danmark har allerede fire sådanne parallelaftaler på retsområdet, men de tog mellem fire og fem år at få forhandlet på plads.

Og intet tyder på, at det skulle gå hurtigere for Danmark at få en aftale om Europol, vurderer adjunkt, ph.d. Henning Bang Fuglsang Sørensen, der forsker i EU-ret, på Syddansk Universitet.

»Det er min opfattelse, at der ikke kan landes en parallelaftale på halvandet år. Det er helt umuligt med den ramme, vi har for en parallelaftale. Det vil virkelig kræve politisk trylleri af hidtil usete dimensioner at få landet noget inden for den tidsramme,« siger Henning Bang Fuglsang Sørensen.

Danmarks udfordring er langvarige procedurer: Først skal EU-Kommissionen overtales til, at dansk deltagelse vil være til alle EU-landes fordel. Herefter skal sagen forhandles med både Europa-Parlamentet og EU-landenes Ministerråd. Han fremhæver som et yderligere eksempel, at Danmark i 2013 anmodede om at tilslutte sig den ændrede lovgivning for Eurodac-systemet, hvor fingeraftryk registreres, men at Ministerrådet to år efter endnu ikke har givet EU-Kommissionen mandat til at indlede de forhandlinger.

En højt placeret EU-kilde fortæller også til Berlingske, at det reelt er usikkert, om Danmark vil kunne få en særaftale om Europol, samt at al erfaring siger, at det tager årevis.

Messerschmidt vs. Pind

Nej-sidens Morten Messerschmidt (DF) ser dog helt anderledes på tingene og kalder Europol-aftalen for en »rigtigt god nyhed«, fordi der er halvandet år til at sikre en særaftale. Han køber ikke argumenterne om, at de tidligere parallelaftaler har taget mindst fire år at forhandle på plads.

»Vi har aldrig forhandlet om Europol før, men det har Norge til gengæld, at det tog halvandet år. Og Norge står endda uden for EU, mens Danmark allerede er med i Europol i dag, så al sund logik siger, at det må tage kortere tid for Danmark at forhandle en parallelaftale for Europol, end det tog Norge,« siger Morten Messerschmidt.

Men det argument er ifølge justitsminister Søren Pind (V) helt galt.

»Danmarks situation er en helt anden end Norges, fordi Norge ikke er medlem af EU og derfor har en helt anden slags aftale, nemlig en samarbejdsaftale som på en lang række områder er ringere end vores nuværende forhold. Kommissionen har ikke nogen interesse i de her særaftaler, så det er at kaste sig ud i en enorm chancesejlads,« siger Søren Pind.

Justitsministeren siger også, at Frankrig efter terroren i Paris presser på for en hurtigere implementering af det nye Europol, og at det derfor »sagtens kan blive fremskyndet.«