Nyt Europol skærper kampen mod terror

EU-landene, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet er torsdag formiddag nået i mål med forhandlingerne om det nye Europol, som spiller en central rolle i næste uges folkeafstemning om det danske retsforbehold.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEX VAN LIESHOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter flere års forhandlinger er det torsdag formiddag lykkedes EU-landene, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet at komme i mål med lovgivningen for fremtidens europæiske politisamarbejde i Europol. Det skal skabe et stærkere Europol i kampen mod terror og organiseret kriminalitet, samtidig med at der sættes klare rammer for databeskyttelse og den demokratiske kontrol med Europol.

Den nye lovgivning vil gøre Europol overstatsligt, og Danmark vil på grund af retsforbeholdet derfor ikke kunne deltage, når det implementeres. Det har af ja-kampagnen været fremført som et hovedargument for, at retsforbeholdet bliver omdannet til en såkaldt tilvalgsordning, så Danmark selv kan vælge, ved næste uges folkeafstemning.

Den danske europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R) har på vegne af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet deltaget i forhandlingerne som den eneste dansker, og han bekræfter over for Berlingske, at forhandlingerne endelig er afsluttet.

»Nu er der enighed, så nu kører det. Med det her kommer der et styrket Europol, fordi det får nogle klare rammer for sit virke. Det gælder omkring databeskyttelsen og udveksling af data, men også ved at kunne modtage data fra private virksomheder og ved oprettelsen af nye centre, der skal bekæmpe cybercrime, menneskesmugling og terror.«

Den nye Europol-forordning skal nu oversættes til alle EU-sprogene og derefter vedtages af såvel medlemslandene som Europa-Parlamentet, inden den nye lovgivning kan træde i kraft. Skulle det blive et nej ved folkeafstemningen, får Danmark derfor travlt med at få forhandlet en særaftale - en såkaldte parallelaftale - om Europol på plads, inden Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet.

Morten Helveg Petersen er en varm fortaler for et ja, og han mener, at det er højst usikkert, om Danmark i tilfælde af et nej kan nå at få sådan en aftale på plads.

»Jeg har fulgt det tæt i halvandet år, og jeg synes, at det er en fremragende ide, hvis Danmark deltager. Og derfor håber jeg på et ja den 3. december, fordi så ved vi, hvad vi har, nemlig det der ligger på bordet. Og det ved vi bare ikke, hvis det bliver et nej. Ingen ved, hvilken aftale vi så kan håbe på at få ned ad vejen.«

Nej-sidens “garanti” om fortsat dansk mulighed for deltagelse i Europol i tilfælde af et nej, kalder han “polemik af værste skuffe”:

»At slå ud med armene som Dansk Folkeparti og garantere, at vi kan blive, det er der ingen, der kan. Den garanti er intet værd. Det er polemik af værste skuffe at foregøgle vælgerne, at man bare kan gøre noget sådan. Det kan man ikke garantere, og derfor er det eneste sikre et ja.«

Han fortæller, at især databeskyttelsen har været en stor knast, fordi Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg, som skal stemme om aftalen på mandag, har meget stor fokus på, at Europol ikke skal masseovervåge almindelige mennesker.

»Der er grundlæggende et ønske fra alle sider om at styrke Europol, og Europol er i høj grad et spørgsmål om at udveksle data og viden. Det, vi ser gang på gang - og senest i Paris i al sin gru - er netop, at der er viden ude i de forskellige systemer, som bare ikke bliver anvendt godt nok. Derfor er det her med databeskyttelse helt centralt, for at give politiet ordentlige muligheder på et ordentligt juridisk grundlag for, hvordan man udveksler data,« siger Morten Helveg Petersen.

Han er »ret fortrøstningsfuld« omkring, at Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg vil bakke op på mandag, fordi der er blevet fokuseret så meget på databeskyttelse.