Nye tal: Kurven er knækket - færre børn er fattige

Højkonjunktur og økonomisk vækst ser ud til at have vendt udviklingen, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Færre børn er fattige, viser analyse, der benytter Danmarks Statistiks definition. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. I de senere år har antallet af børn, der vokser op i fattigdom, været støt stigende.

Men nu er antallet faldet.

Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Kristeligt Dagblad.

61.200 børn var i 2018 fattige i Danmark ifølge den nye opgørelse. Det er et fald fra det rekordhøje antal på 64.500 børn, der året forinden blev opgjort som fattige.

- Det er glædeligt, at færre børn i dagens Danmark oplever de store udfordringer, der er forbundet med at vokse op i fattigdom, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Kristeligt Dagblad.

- På grund af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen blev markant flere børnefamilier fattige under den forrige regering. Højkonjunktur og økonomisk vækst ser ud til at have vendt udviklingen, siger han videre.

Den nye analyse medregner ikke effekten af et nyt midlertidigt børnetilskud på en kvart milliard kroner, som regeringen sammen med støttepartierne har besluttet at give til børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Det trådte i kraft fra årsskiftet og giver familierne et ekstra månedligt beløb på mellem 550 og 700 kroner per barn.

Tallene viser også, at visse kommuner er overordentlig hårdt ramt af børnefattigdom. På Lolland og Langeland vokser mere end hver tiende barn op i fattigdom.

Også de københavnske vestegnskommuner Brøndby, Ishøj og Høje-Taastrup er hårdt ramt.

Debatten om børnefattigdom er præget af uenighed om, hvad reel fattigdom er.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd benytter man Danmarks Statistiks definition, der er relativ.

Desuden er man fattig, hvis ens indkomst har været tilpas lav i ét år. Tidligere, eksempelvis under Helle Thorning-Schmidts S-ledede regeringer, var grænsen tre år.

Sådan bør det igen være, hvis man skal have en officiel fattigdomsgrænse, mener cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen:

- Børn vokser ikke op i fattigdom, fordi deres forældre har en lav indkomst i blot ét år. Hvis man bruger treårsgrænsen, falder antallet fra cirka 61.000 til 13.000 fattige børn. Det er langt mere retvisende.

Han kalder dog analysen godt nyt.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, kalder omvendt problemet med børnefattigdom reelt og alvorligt, fordi der stadig er for mange børn, der lider afsavn.

/ritzau/