Nye Borgerlige ingen undtagelse: Partier er ofte over spærregrænsen i de første meningsmålinger

I de fleste meningsmålinger ligger Nye Borgerlige over eller tæt på spærregrænsen. Men nye partiers første meningsmålinger rammer ofte langt fra valgresultatet.

Pernille Vermunds parti Nye Borgerlige ligger tæt på spærregrænsen i de første meningsmålinger. Uffe Elbæk (Alt) og Anders Samuelsen (LA) har begge klaret spærregrænsen ved første folketingsvalg med deres nystartede partier i hhv. 2007 og 2015. Fold sammen
Læs mere

Om aftenen onsdag den 21. september forlød det i diverse medier og på Nye Borgerliges egen Facebokside, at endnu et parti var klar til at stille op til Folketinget: Nye Borgerlige havde samlet de fornødne 20.109 vælgererklæringer, det kræves for at være berettiget til at stille op som parti.

Siden har en lang række meningsmålinger – selvfølgelig med en vis statistisk usikkerhed - sendt Nye Borgerlige i Folketinget med mellem 1,6 og 4,3 procent af stemmerne. Senest har Norstat for Altinget målt partiet til en opbakning på 2,1 procent.

Indtil videre ser det altså ud til, at det spritnye parti har en reel chance for at komme over spærregrænsen på to procent, næste gang der er valg til Folketinget.

Men hvordan er det gået de andre nye partier, der er lykkedes med – eller blot har forsøgt – at skaffe de eftertragtede sæder i den gamle folketingssal på Christiansborg? Berlingske har været en tur i gemmerne for at finde Gallups gamle meningsmålinger tilbage til 1970.

Ikke overraskende er det både godt og dårligt for de nye parter. Men fælles for dem alle er, at de i deres første meningsmålinger har ligget over spærregrænsen. Lige på nær Minoritetspartiet, der blev målt til ikke mere end 0,0 procent, første gang Gallup havde dem med i en meningsmåling i begyndelsen af 2004. Lidt – men ikke meget – bedre gik det til Folketingsvalget året efter, hvor de fik hevet sig op på 0,3 procent. Langt fra nok til at komme i Folketinget.

Både Kristendemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti lå, ligesom Nye Borgerlige, lige omkring to procent i deres første meningsmålinger, men klarede sig vidt forskelligt i det efterfølgende Folketingsvalg. Kristendemokraterne klarede ikke spærregrænsen, mens Dansk Folkeparti bragede ind i Folketinget med 7,4 procent af stemmerne.

Næsten omvendt gik det for Ny Alliance, som Liberal Alliance hed i sit første leveår. Gallup målte i maj 2007 partiet til 8,8 procent, mens valgresultatet senere samme år blev noget skuffende set i sammenligning med målingen: 2,8 procent.

Enhedslisten stillede første gang op til Folketinget i 1990, hvor partiet dog ikke fik nok stemmer til at komme ind. Først i 1993 blev de målt af Gallup til 2,1 procent. Året efter opnåede de valg til Folketinget med 3,1 procent af stemmerne.

Den ultimativt største højdespringer blandt de partier, der har været nye på opstillingslisten i årene efter 1970, er Fremskridtspartiet. Partiet lagde ud med en imponerende Gallupmåling på 5,8 i begyndelsen af 1973. Det var dog ingenting i forhold til resultatet ved jordskredsvalget ti måneder senere, hvor Fremskridtspartiet blev landets næststørste med hele 15,9 procent af stemmerne.

Centrum-Demokraterne fik ved samme valg 7,8 procent af stemmerne. Gallups første måling af partiet viste en opbakning på hele 16,1 procent.

Det er altså ikke et særsyn, at et nyt parti, ligesom som Nye Borgerlige, ligger over spærregrænsen i de første meningsmålinger. Og erfaringerne viser, at partiernes første valgresultater ofte ligger langt fra de første meningsmålingsresultater.