Regeringens kommende lempelser af udlændingepolitikken vil øge tilstrømningen af indvandrere til Danmark. Det forudser flere eksperter i indvandring. Dermed vil vi i fremtiden opleve en årlig indvandring på mere end de godt 59.000 udlændinge, der sidste år fik opholdstilladelse i Danmark.

Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, har beskæftiget sig indgående med indvandringen til Danmark og forudser »en vis stigning i tilstrømningen« på baggrund af de bebudede lempelser, mens Poul Christian Matthiessen, befolkningsekspert og pensioneret professor i demografi ved Københavns Universitet, kalder det »klart«, at lempelserne vil medføre, at der fremover kommer flere indvandrere til Danmark.

»Det går jeg også ud fra er meningen, for ellers var der ikke noget formål med at lempe reglerne. Det skal jo komme nogen til gavn,« siger Poul Christian Matthiessen, der dog ikke vil sætte et forventet antal på stigningen, da det både vil afhænge af den kommende lovtekst og administrationen af loven.

Erik Bonnerup, adjungeret professor ved Copenhagen Business School, CBS, og formand for VK-regeringens tidligere tænketank for integration, advarer direkte mod visse af regeringens bebudede lempelser, som han mener vil få flere svært integrerbare udlændinge til at søge mod Danmark. Det gælder bl.a. planerne om at fjerne de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft, der samtidig risikerer at tiltrække flere udlændinge, der belaster den danske økonomi.

»Vi skal naturligvis tage vores del af verdens flygtninge. Men hvis vi i Danmark får mere liberale og lempeligere regler end andre lande, vil vi tiltrække flere af de flygtninge og indvandrere, der bliver afvist andre steder,« siger Erik Bonnerup.

Flere højtuddannede

Rockwool Fondens Forskningsenhed opgjorde denne sommer, at vestlige indvandrere og efterkommere bidrog med 3,9 milliarder kroner til de offentlige kasser i 2008, mens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere - minus flygtninge - kostede 6,9 milliarder kroner.

Den liberale tænketank Cepos’ beregninger viste henholdsvis et plus til de offentlige kasser på 2,2 milliarder kroner i 2010-tal for indvandrere og efterkommere fra såkaldt mere udviklede lande og et minus på knap 16 milliarder kroner for indvandrere og efterkommere samt flygtninge fra mindre udviklede lande.

Hverken Poul Christian Matthiessen eller Torben Tranæs venter et markant ændret indvandringsmønster fra det nuværende, hvor flere højtuddannede udlændinge kommer til Danmark for at arbejde og bidrage til det danske samfund, mens færre får asyl og familiesammenføring.

Et mønster, der har ændret sig markant, siden VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2002 strammede udlændingeloven for især asyl og familiesammenføring. Således fik godt 13.000 personer tilladelse til familiesammenføring i 2001 mod knap 3.000 indtil videre i år.

Samtidig steg antallet af udlændinge, der arbejder og uddanner sig i Danmark, fra omkring 16.000 i 2001 til over 50.000 sidste år.

»Jeg venter ikke en drastisk ændring. For selv om lettere adgang til familiesammenføringer kan åbne for flere af de svært integrerbare, kan de nye regler også betyde, at der kommer flere stærke,« siger Torben Tranæs.

Ingen større tilstrømning

Poul Christian Matthiessen forudser, at den største ændring vil være på de kommende indvandreres kvalifikationsniveau.

Bl.a. via den varslede nedsættelse af den såkaldte beløbsordning, hvor udlændinge skal kunne nøjes med en årlig mindsteløn på 250.000 kroner for at få særlig nem adgang til Danmark mod de nuværende 375.000 kroner årligt. Det vil ifølge befolkningseksperten tiltrække udlændinge til job, der ikke kræver uddannelse.

Mener du, at man stadig kan kalde udlændingepolitikken for stram?

»Det er en smagssag, for der sker en lang række lempelser, men man bevarer stadig 24-års reglen og tilknytningskravet, som er den tidligere regerings helt markante stramninger af loven. Loven vil ikke være så stram som under den tidligere regering, men den vil heller ikke være så lempelig, som den har været tidligere,« siger Poul Christian Matthiessen.

På den anden side af sundet har professor i arbejdsmarkedspolitik ved Stockholms Universitet Eskil Wadensjö en anden opfattelse end de danske eksperter. Han tror ikke, at den nye udlændingepolitik vil trække væsentligt flere indvandrere og flygtninge til Danmark.

»De politiske forandringer på området er ikke så store, at de vil slå voldsomt ud,« siger Eskil Wadensjö, der forsker i indvandring til Danmark og Sverige.

Justitsminister Morten Bødskov (S) regner ikke med, at regeringens udlændingepolitik ændrer de nuværende tal markant.

»Fra år til år kommer der flere nydanskere til Danmark; det har vi set under den borgerlige regering, og den udvikling vil fortsætte, alt efter hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. Hvis der er en ung dansker, der får lettere ved at få den udlænding, han har fundet på et studieophold ude i verden, med til Danmark, så synes jeg, det er fint,« siger ministeren og understreger:

»I det store hele vil tilstrømningen blot komme til at svare til, hvad man så under den borgerlige regering før 2010,« siger han med henvisning til året, da VKO indførte det første pointsystem for permanent ophold, som regeringen vil afskaffe.

Så du kan godt leve med en større tilstrømning af indvandrere?

»Jeg forventer ikke, at den oprydning, vi laver af de tåbelige regler, der eksisterer i dag, ændrer væsentligt på tallene, vi ser i dag. Det vigtigste er, at vi med den nye udlændingepolitik får mulighed for at forbedre integrationen,« siger ministeren.

Opposition kræver besked

Dansk Folkeparti har kaldt justitsministeren i samråd for at få klar besked om konsekvenserne af den ændrede udlændingepolitik.

»Det er klart, at lempelserne i sig selv vil have en effekt på tilstrømningen. Det så man i 2002, da antallet af asylansøgere faldt dramatisk, inden man overhovedet strammede loven for asylansøgere,« siger næstformand Peter Skaarup.

Han har ladet sig fortælle, at Danmark ligger nogenlunde i midten i Europa, når det handler om at være et attraktivt land for flygtninge.

»Mit indtryk er, at Danmark fremover vil komme til at ligge højt på den liste,« siger han.

Også Venstres integrationsordfører Inger Støjberg har en formodning om, at den nye udlændingepolitik vil »åbne sluserne« for udlændinge, der ikke bidrager til samfundet. Hun har tidligere kaldt Morten Bødskov i samråd for at få ham til at redegøre for den nye udlændingepolitik.

»Det bekymrer mig meget, at man ikke kan læse ud fra regeringsgrundlaget præcis, hvordan udlændingepolitikken kommer til at se ud. Især i betragtning af, at justitsministeren heller ikke vil redegøre for, hvor store lempelserne bliver. Jeg tror ærlig talt ikke, at den nye regering har tænkt sig særlig godt om,« siger hun.

INFOshop: Danskernes holdning til indvandrere gennem 20 år