Ny spidskandidat: LA kræver fem års optjening til danske ydelser

Liberal Alliances nye spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget kritiserer både den nuværende og tidligere regering for at svigte i sagen om børnechecken. LAs bud på en løsning er at tage kampen op i Bruxelles og indføre optjeningskrav på fem år på samtlige danske ydelser.

36-årige Christina Egelund er af Liberal Alliances hovedbestyrelse opstillet som spidskandidat for partiet til det kommende Europa-Parlamentsvalg 25. maj. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Mens både regeringen, EU-Kommissionen og en række danske jurister har afvist det optjeningsprincip på to år, som den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti hæftede på den danske børnecheck tilbage i 2010, ønsker Liberal Alliance nu at gå endnu længere.

Alle danske velfærdsydelser, lige fra kontanthjælp og dagpenge til folkepension og børnecheck, skal pålægges et optjeningskrav på fem år, så EU-borgere, der kommer her til landet, skal have arbejdet og betalt dansk skat i fem år, før de kan gøre krav på vores gunstige ydelser.

Ny kandidat melder ud

Meldingen kommer fra partiets nyudnævnte spidskandidat til Europa-Parlamentet, 36-årige Christina Egelund, der ønsker et principielt brud, så tilrettelæggelsen af samtlige danske velfærdsydelser alene bliver besluttet af Folketinget. Det er ikke et opgør med den fri bevægelighed i EU, men i højere grad en måde at beskytte den på, fastslår hun.

»Jeg kan godt være bekymret for, at den intense debat om børnechecken har den konsekvens, at danskerne rent faktisk vender sig mod arbejdskraftens fri bevægelighed, fordi man ikke synes, det er rimeligt, at man kan komme hertil fra et andet land og bare få adgang til ydelser,« siger hun og retter samtidig en skarp kritik mod både den tidligere VK-regering og den nuværende regering for deres håndtering af hele børnecheck-sagen.

Begge regeringer har ifølge Christina Egelund svigtet deres ansvar og har derved bragt Danmark i den nuværende situation, som hun betegner som et »juridisk limbo«.

»VK-regeringen har svigtet sit ansvar dengang i forhold til at varetage danskernes interesse. Man skulle have spillet med åbne kort om problematikken, som der jo også blev advaret om, og så sikre, at man var på fast juridisk grund. Og i virkeligheden kræver vi det samme af den nuværende regering, som vi synes, at VK-regeringen skulle have gjort. Vi må få prøvet vores sag ved EU-domstolen og tage til Bruxelles og tage kampen op politisk. Det skulle Lars Løkke også have gjort, da han var statsminister og sad med ansvaret,« siger Christina Egelund.

En række jurister siger jo, at VK-regeringens optjeningsprincip er i strid med EU-retten. Har jeres forslag om fem års optjening så overhovedet gang på jord?

»Vi ved da godt, at vi ikke kan stille forslag om det i morgen, vi må være på sikker juridisk grund. Derfor er det også et kæmpe problem, at Danmark står i den situation, vi står i i dag, og vi skal have klarhed for, at Danmark kan gennemføre de regler, vi vil, i forhold til vores velfærdsydelser. Derfor må regeringen få optjeningsprincippet prøvet ved EU-domstolen,« siger hun.

Flere jurister vurderer jo, at der ikke er nogen tvivl om, at vi kommer til at tabe sådan en sag. At vi ikke har ret, men EU har ret?

»Jamen, så er det politikernes opgave at sørge for, at vi får ret, for det er politikerne, der laver lovene, både i EU og i Danmark.«

Det er vel lettere sagt end gjort?

»Ja, men jeg mener faktisk ikke, at det vil være så svært. Det her er ikke et standpunkt, vi står alene med. Jeg har noteret mig, at kræfter som Angela Merkel (Tysklands kansler, red.) og David Cameron (Storbritanniens premierminister, red.) mener det samme, som vi gør. EU-reglerne er vedtaget af politikere, og derfor kan politikere også lave dem om. Det kræver politisk vilje, og det er derfor, vi kræver, at regeringen tager ansvar,« siger Christina Egelund.

S: LA skyder helt forbi

Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, mener, at Christina Egelund og Liberal Alliance skyder helt forbi med deres forslag, og han kalder samtidig hendes kritik af regeringen for »vanvittig«, for som regering må man ikke begå lovbrud, understreger han.

»Det er en mærkeligt og alt for letkøbt udmelding, for vi kan jo ikke lave et strammere optjeningskrav, når det står klokkeklart for enhver jurist, at det, vi har i forvejen, er i direkte strid med EU-retten. Hvis hun vil ind i kampen, så må hun komme med forslag til, hvordan det her skal løses, i stedet for at komme med noget, der ligger så langt fra skiven, hvis hun altså stadig mener, at Danmark skal være med i EU og det indre marked,« siger Jeppe Kofod.

I Venstre bakker spidskandidat Ulla Tørnæs derimod op om Liberal Alliances tankegang.

»Jeg er enig i intentionen, for den tidligere regering indførte jo netop et optjeningsprincip, og vi har jo opfordret regeringen til at tage initiativ til forhandlinger, så vi finder en løsning på situationen,« siger Ulla Tørnæs, der samtidig fastholder, at VKs optjeningsprincip blev blåstemplet af juristerne i Justitsministeriet, selvom det i Berlingske er kommet frem, at der fra flere sider blev advaret mod, at optjeningsprincippet kunne være i strid med EU-retten.

Ulla Tørnæs giver da heller ikke meget, for Liberal Alliances kritik af VK-regeringens håndtering af sagen.

»Den tidligere regering fik at vide, at man godt kunne indføre optjeningsprincippet. Og havde den tidligere regering været i regering nu, havde vi indledt drøftelser med EU-Kommissionen, efter den rettede henvendelse sidste år,« påpeger hun.

Egelund: EU bevæger sig i den gale retning

Endnu har Liberal Alliance ikke haft en kandidat valgt til Europa-Parlamentet, men Christina Egelunds håb er, at hun får nok stemmer til at kunne kæmpe for liberale, danske interesser i Bruxelles og få indflydelse på EUs udvikling, som i hendes optik bevæger sig i helt forkert retning.

»I virkeligheden har jeg personligt været på en politisk rejse i forhold til EU, som jeg tror, at mange andre borgerlige også har været på. I udgangspunktet er jeg positiv over for EU og enig i, at man skal samarbejde for at sikre frihandel og fred, altså det oprindelige projekt. Men jeg er stærkt skeptisk over for den retning, som EU har taget. Det er blevet et mere bureaukratisk, centralistisk og formynderisk projekt.«

Er Liberal Alliance så et ja-parti eller et nej-parti?

»Vi er jo et ja-parti i den forstand, at vi går ind for, at Danmark skal være en del af EU, men vi er et nej-parti i den forstand, at vi er uenige i den retning og den bredde, som EU tager. Vi siger klart nej til euroen for eksempel,« lyder det fra Christina Egelund, der også afviser, at Danmark skal være med i en bankunion og en finanspolitisk union, men anbefaler et ja til afstemningen om patentdomstolen.

Hvis andre lande har ønske om at rykke tættere sammen og udbrede samarbejdet, vil Liberal Alliance ikke stå i vejen for det – men Danmark skal have lov til at placere sig, hvor vi ønsker det, forklarer hun.

På mange punkter lyder det meget som noget, Dansk Folkeparti og deres spidskandidat Morten Messerschmidt ville sige. Hvor adskiller I jer?

»Vi er klart enige om nogle konkrete positioner, men vi må holde fast i, at det, der styrer en politiker, er vores politiske udgangspunkt og ståsted, og her er Dansk Folkepartis et helt andet end mit. Jeg er liberal,« siger Christina Egelund.